Connery

Livet KAN være være urimeligt!

Og det får man for at ville glæde sine kære!

Jeg hader mig selv lige nu.

Ikke fordi jeg umiddelbart har gjort noget forkert. Tværtimod. Jeg prøvede faktisk at gøre en god ting.
Livet KAN være være urimeligt!
Det hele startede, da det her famøse snevejr startede, og Danmark skulle ligge hvid og flot. Så langt, så godt. For Danmark BLEV hvidt og flot, og det hele plagede ligesom om at blive røvpulet for hårdt og pløjet op med alle de kælke, der kunne være på den sagesløse sne. Det er mange!

Jeg har en søn på 2½ år, der aldrig har været på en kælkebakke, og jeg selv har ikke været på en af samme slags i det meste af mit voksne liv, og her kunne min indre drengerøv jo godt begynde at skrige igen:

JEG ER IKKE VOKSEN!

Teenager kan jeg i hvert fald ikke prale af at være mere. Situationen var under alle omstændigheder den, at jeg ville indvie "junior" i sneens glæder og rendte promte ind i byen og ind i BR legetøj, der jo er kælkenes Mekka! Den snu vil nu sige, at nej, det er Toys'R'Us, men hey, det er samme kæde, so there!
ANNONCE
Livet KAN være være urimeligt!
Udvalget i kælke var faktisk ganske overvældende. Der var den klasiske trækælk, den crappy plastik kælk, den oppustelige sne-jetski, den lange kælk og skumpladen med plastikbelægningen på bunden. Ja, det var jo så junior kunne være med, så valget burde jo egentligt være meget klart.

Men jeg tog skumpladen med plastikbund, fordi jeg, siden min kælk gik i stykker, altid bare har taget en sort sæk, lavet huller til hoved og arme i den, kravlet i den, og ellers bare rendt imod kanten og så smidt mig ned på bakken på maven. Virkelig effektivt. Og den her skumplade var jo egentligt samme princip, bare at den er tykkere (ca. 5 mm.), men der er ikke kanter på den, der kan holde junior inde i den. SMART HENRIK!

Nå! Jeg kom hjem med pladen, gik i skoven med familien, og erfarede at denne skumplade faktisk kunne kælke hurtigere og længere end nogen af de andre kælke på bakken.

Det mest brugte sted her i byen at kælke, er noget vi kalder "gryden". Og ja, det er et stort hul, der er formet som en wok, og man kælker så fra alle sider ind mod midten. Skide hyl, men det var bare ikke nok mere. Pladen indbød til MERE fart, MERE længde og et adrenalinkick, som når man bliver losset i bollerne i byen. Fedt! "Store kælkebakke" kaldte. Det er en rimelig høj bakke med sider, og den er ca. 150 meter lang. Fedt. DEN skulle udnyttes.

Andre havde haft samme tanke, og den var VIRKELIG revet op. Bogstaveligt talt. Den var blevet kælket så hårdt, at al sneen var væk, og der var pløjet store sten op af jorden. Uden pis. ØV!

Lige nedenfor, er der imidlertid en bakke mere. Ikke så lang, ikke så stejl, men den var næsten ikke blevet rørt. COOL!
ANNONCE
Livet KAN være være urimeligt!
"Far her prøver lige bakken inden junior skal med ned. Det kan jo være at den er for hurtig og hård, så han ikke må prøve den", tænkte jeg. Og det virkede. Far skulle selv kælke ned ad bakken på skumpladen. Og det gik stærkt.

Her kom så grunden til at bakken ikke var blevet brugt ret meget.

Vel nede ad bakken, vendte pladen sig rundt, og jeg kælkede nu med ryggen mod køreretningen, og jeg nåede kun LIGE at række hånden i vejret for at vinke til familien, da jeg pludselig falder NEDAD! Ja, skovfogederne har smadret en af de gode bakker i skoven, ved at lave en grøft, der er ca. 1 meter bred, der leder al det gamle vand, der kommer ned ad bakkerne stille og roligt ud til en å. Og vandet bevæger sig næsten ikke. Dermed også sagt; VANDET LUGTER! Og jeg ligger nu nede i det. Midt om vinteren. Med ca. 3 km. hjem.

Jeg ligger nu med en dum forkølelse, der kun er kommet af, at jeg ville købe den bedste glideting og have sønnike med i skoven. ØV!
ANNONCE
Del

Seneste nyt