LG Optimus G [Anmeldelse]
LG går all in med kæmpe touchskærm, hurtig processor og fremragende kamera!
Da jeg blev spurgt om jeg havde lyst til at anmelde den nye LG-telefon var begejstringen svær at finde. Mit indtryk af LG’s udvalg inden for mobiltelefoner og specielt smartphones var ikke storartet, så jeg var en smule spændt. Senere blev jeg dog glad for at have sagt ja, for LG’s Optimus G er en smartphone i særklasse!
Hvis man kommer fra en iPhone, en lille Samsung Gio eller måske en Xperia Go så er Optimus G’en en ordentlig mundfuld – men en af de gode! Skærmen er stor, virkelig stor og man får straks fornemmelsen af masser af frihed til at gøre lige hvad der skulle være lyst til.
Specielt nød jeg endelig at have skærmplads nok til at kunne læse en artikel på en webavis uden at skulle zoome ind ad flere gange.
Kamera Fakta:
13 megapixel kamera med blitzKameraet i telefonen leverer det, som det skal. Et kamera hvor man får mere dybde i billederne end man ellers ser hos nutidens smartphones. Frontkameraet er dog intet af prale af, og med den aktivitet undertegnede har på Snapchat, så skal det bare fungere! (Til de uvidende: link)
Android har efter min mening bevæget sig i den rigtige retning hvor multitasking er blevet en mere integreret del af systemet og hvor det nu er normalt at ”toggle” mellem flere forskellige programmer uden alt for meget besvær. Et eksempel er LG’s Qslide-programmer som tillader at åbne en lommeregner, notat eller kalender uden at skulle lukke det program man befinder sig i. Programmet åbnes i et lille vindue og er lige så nemt at lukke som det var at åbne.
Ydermere er det også blevet lettere end nogensinde at styre sine batterislugende funktioner med drop-down menuen, som vi kender fra tidligere Android-versioner, men i takt med at NFC, Eco-tilstand og hotspot er blevet mere normale funktioner, er menuen nu blevet udvidet.
En anden ting er Google Now, en udvidelse leveret af hvem andre end Google, som skulle hjælpe dig til en bedre og nemmere hverdag. Udvidelsen aktiveres ved at trække hjem-knappen op mod toppen af skærmen. Herfra fås information som: Trafik til hjemmeadresse, vejret udenfor eller tid og afstand til din næste aftale i kalenderen.
Funktionen kan også stemmestyres, men hvad sejt er der i at gå og snakke engelsk blandt vennerne? Kom med dansk stemmestyring, så skal jeg nok snakke til min telefon som en idiot.
Opsamling
LG har formået at skabe en stor, stilfuld og kraftig smartphone som præsterer lige så godt som den ser ud. Telefonens store 4,7 tommer skærm kan for nogle være svær at håndtere og specielt hvis man skal nå fra hjørne til hjørne med en enkelt hånd.
Skærmen leverer et fantastisk billede, men ligesom alle andre smarthpones på markedet, så er skærmen yderst sårbar. Det lykkedes sågar undertegnede at ødelægge telefonens touch-funktion, ved et tab fra blot 20 cm højde.
Alt i alt er telefonen yderst konkurrencedygtig og hvis søgningen om en ny smartphone er indskrænket til android-telefonerne vil jeg bestemt have LG Optimus G med i overvejelserne.
1 ninja (Uheldigt fald eller ej, touch-funktionen virkede ikke længere)
”Spil Angry Birds/Fruit Ninja”-telefon:
6 ninjaer (Fantastisk skærmstørrelse som legeplads)
”Inkognito mode”-telefon:
5 ninjaer (Stor skærm, svær at holde med 1 hånd)
”Tag med på strand”-telefon:
4 ninjaer (Man kan fange en del numser med 13 megapixel)