Skærme

LG har lavet en bøjelig 42″ gamingskærm

Flex baby. flex!

LG har lavet en bøjelig 42″ gamingskærm
LG OLED Flex
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 5. september 2022

Gennem de seneste år har LG demonstreret et væld af forskellige anvendelsesmuligheder for deres fleksible OLED-skærme, de fleste har været showstykker, der aldrig rigtig har været tiltænkt at gå i handlen – og hvorvidt deres seneste bøjelige skærm bliver en vi kommer til at kunne købe, er svært at spå om.

Men fed er den!

LG OLED Flex blev afsløret på elektronikmessen IFA 2022, hvor vi var til stede. Pointen med denne skærm, er at den er bygget til at kunne levere på både underholdnings- og gamingfronten. 

For 42" er det en forholdsvis stor skærm at game på.. Men det er her, at buede skærme har en eksistensberettigelse. 

For år tilbage forsøgte flere producenter at få bøjede skærme til at slå igennem på store TV – teknikken faldt dog lidt igennem på de store formater – men til gengæld har den vundet indpas på gamerskærme af større størrelse – hvorfor? Fordi man sidder meget tættere på skærmen, når man gamer – og her giver det bedre mening – hvis man har en stor skærm, at den nærmest omslutter hele synsfeltet, så man er tættere på indholdet. 

LG OLED Flex
LG OLED Flex

Denne skærm fra LG forsøger at koble det bedste af to verdener – ved at benytte et motoriseret flex-display, kan skærmen i et snuptag ændre form fra en klassisk flad skærm, til en kurvet gamingskærm. 

Det giver mening, hvis man skal bruge skærmen til flere ting: LG demonstrerede det ved at køre videoindhold på fladskærm, og benytte skiftet til den buede skærm, når det var game-time!

Den 42" store gamingskærm er uden tvivl tiltænkt gaming, med 120 Hz opdateringshastighed og en opløsning på 4K, med indbygget support for både Dolby Vision og Dolby Atmos-lyd. 

 

Men altså, ingen ord fra LG om skærmen kommer på markedet – og derfor heller ingen pris. 

Hvor meget ville du smide efter en formskiftende skærm?

Test: Porsche Design AOC AGON PRO PD32M – Luksus til gaming-entusiasten

Læs også: Test: Porsche Design AOC AGON PRO PD32M – Luksus til gaming-entusiasten

Test: Yousee Audio bringer B&O lyddesign til dit tv med “alt-i-en”-løsning

Læs også: Test: Yousee Audio bringer B&O lyddesign til dit tv med “alt-i-en”-løsning