Connery

LG 5400

Klaptelefonerne er et marked på vej frem og med G5400 har LG sørget for at være med fremme.

4 ud af 6 stjerner
For de fleste mennesker er mærket LG ikke noget man umiddelbart forbinder med mobiltelefoner, men rent faktisk har de været ude på markedet i da noget tid med op til flere modeller. Disse har dog aldrig ramt det danske marked rigtig og skal man have fat i en i Danmark, skal man enten købe den online eller være heldig at finde modellen i en af de få butikker der sælger dem. I Danmark er LG repræsenteret med 4 modeller, henholdsvis G5300 (fås også som i-model), G7100 og den model vi har testet, G5400.

Første gang
ANNONCE
LG 5400
Ved første øjenkast på mobilen, ser man straks det stilrene design som LG mobilerne er kendte for. Udover det flotte udseende, som er shinet ekstra op med en sølvramme omkring det ydre display, er størrelsen på mobilen værd at lægge mærke til. Den er lille og ligger behageligt i hånden. Lægger man den i lommen, er den heller ikke til store gene og efter lidt tid lægger man faktisk ikke mærke til at den er der. Med målene 86x46x21.8mm tilhører den de mindste mobiler på markedet. Dette hjælpes på vej af en minimal vægt på 85 gram. Selvom størrelsen er behagelig, ødelægges det dog lidt af antennen, der ikke er til at overse på sådan en lille mobil. I dag bør klapmobiler (også kaldet clamshells), have intern antenne, ikke en stor irriterende klump der stikker ud foroven.

Tættere på

Mobilen er udstyret med to displays, et udvendigt og et indvendig. Det udvendige display er af typen LCD Mono, hvor der ikke kun vises forskellige informationer (batteristatus, dato mm.), men displayet kan også skifte mellem 8 baggrundsfarver (inkl. ingen farve). Det indvendige display er derimod langt mere avanceret. Her er der tale om en TFT-skærm (128x160 pixel) med 65.000 farver, der står helt klart og gengiver farverne perfekt. Dette gør at skærmbilledet er behageligt at se på og at man kan slappe af i øjnene mens man hopper rundt mellem de forskellige menuer.
ANNONCE
LG 5400
Knapperne på denne model er af fornuftig størrelse så selv dem med lidt større fingre har mulighed for at betjene mobilen uden at trykke fire taster ned på én gang. Derudover er de behagelige at trykke på og man er ikke i tvivl om hvorvidt trykket er registreret eller ej. En lille ulempe er dog navigationstasterne, der er blevet lige et tak for små, man kommer let til at trykke på 2 af gangen. Med tiden lære man sikkert at betjene én knap af gangen, men indtil da er det blot til irritation. Selve tasterne er glatte og går i ét med mobilens overflade og oplyste med en blå farve, der giver mobilen et elegant udseende.

Softwaren

Efter man har tændt sin mobil og set den flotte animerede velkomst med tilhørende jingle, er mobilen klar til brug. Menuerne er meget nemme at navigere rundt i. Man er ikke på noget tidspunkt i tvivl om hvad man skal trykke på for at komme videre, tilbage eller en helt tredje funktion. Der er hele tiden beskrevet hvad de enkelte knapper gør og opsætningen er logisk, så selvom det ikke er beskrevet, kan man gætte sig til hvad knapperne gør. Selv for en person der aldrig har holdt en mobil i hånden, går der ikke længe inden vedkommende er lige så hurtig på tasterne som en der før har haft mobil.
ANNONCE
LG 5400
LG 5400
Af sektioner i mobilen kan nævnes kalender og telefonbog, profiler og spil. Alle sektionerne er gennemførte og indeholder de nødvendige funktioner. I kalenderen har LG gjort lidt mere ud af sektionen og tilføjet årstidsbilleder til funktionen, så man er garanteret den rigtige stemning lige gyldig hvilken måned man befinder sig i. En anden funktion der findes i G5400, som efterhånden er blevet standard i mange mobiler, er muligheden for at komponere sin eget musik. Selve funktionen er en smule besværlig, men det er det hele værd når man så endelig får lov til at spille sit sammenstykke vha. de 32 polyfoniske stemmer der er indbygget. De lyder klare og giver enhver ringetone fyldighed. Alt dette er kun forbedret ved at man hurtigt kan komme mellem de forskellige sektioner i mobilen. Dette skyldes at menuen er meget hurtig og der er ingen ventetider mellem de forskellige funktioner. Dette skinner også igennem når man skriver SMS"er. Man sidder ikke og venter på at tegnene kommer frem efter man har skrevet dem, de er der med det samme. En ting der værdsættes idet langsomme menuer er irriterende og man ender med at opgive det man var i gang med. Udover overnævnte funktioner understøtter mobilen også Java. På den medfølgende cd-rom ligger der 10 javaspil, der med de polyfoniske ringetoner er et oplevelse i sig selv. Dog er grafikken i spillene ikke noget specielt og spillene i sig selv, ikke det helt vilde.

Alt har en bagside

Selvom mobilen er udstyret med
Samlede indtryk

LG G5400 har sine fejl. Nogle mere irriterende end andre. Det at den fryser, er især en ærgerlig fejl, da menusystemet ellers virker uden problemer. Ser man bort fra de manglende datafunktioner og det at den fryser, er denne model et godt bud på en klaptelefon. Den er hurtig i menuerne, nem at betjene, har et flot design og er generelt udført med et flot finish. Den nærmeste konkurrent til denne model, er Samsungs E700, der på mange punkter minder om denne. Selvom E700 har indbygget kamera, er LG"en udstyret med en bedre skærm og et hurtigere menusystem der gør at LG"en er at foretrække. Som en bonus, er LG"en billigere end E700. Kan i skrivende stund erhverves for små 1800,- kr. uden abonnement og derfor ikke simlåst.

Alt i alt, en god mobil for pengene og et godt bud på en klaptelefon.

Fakta om LG 5400

UPDATE

Har lige fået vores testmobil tilbage fra reparation. Det viste sig at mobilen indeholdt en fejl. Følgende blev rettet på mobilen:

- Software opdateret/Reflash-flexing

- Lodning af dårlig lodning.

Dette betyder så at vi har været uheldig med vores eksemplar og at mobilen ikke indeholder fejl i menusystemet. Dette gør naturligvis at mobilen er mere attraktiv end først antaget. Kan kun anbefales her fra Telegeil.dk
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce