Lewis Hamilton lancerer tøjkollektion med Tommy Hilfiger
F1 champen i stærkt modesamarbejde
Firedobbelte Formel 1 verdensmester Lewis Hamilton blev tidligere på året annonceret som global ambassadør for Tommy Hilfiger, et brand der i øvrigt også sponserer Hamiltons team.
Nu har racerkøreren så også løftet sløret for et udvidet modesamarbejde. Lewis lancerer en kollektion, der hedder TommyXLewis, og den rammer til efteråret.
"Lewis er dristig i alt, hvad han gør, fra racing og ekstrem sport til mode," sagde Tommy Hilfiger. "Denne collaborative collection er noget helt nyt for os på herresiden, og fejrer samtidig virkelig TOMMY HILFIGER DNA’et. Sådan et resultat kan kun skabes med partnere, der deler vores værdier og drivkraft. Vi var virkelig stolte af at afsløre det eksklusive logo og designets inspiration for vores fans i Kina i aftes, og ser frem til at dele kollektionen med alle andre verden over til efteråret."
I 90'erne var Tommy Hilfiger en af de første designere, der blandede mode og berømthed, og han blev en pioner i branchen ved at beklæde unge kunstnere som Aaliyah, Mark Ronson og Usher; og ved at bruge musikere som David Bowie og Beyoncé i sine reklamekampagner.
I de senere år har Tommy Hilfiger etableret inspirerende partnerskaber med bl.a. den internationale supermodel Gigi Hadid, der har co-designet fire TommyXGigi capsule collections, den internationale tennisstjerne Rafael Nadal, den prisbelønnede musiker-/producerduo The Chainsmokers og Hong Kong-skuespilleren Shawn Yue, der afspejler brandets engagement i at udvide sin rækkevidde og skabe relationer til den næste generation af forbrugere.
Tommy Hilfiger har også en historik med Formula One racing, og har for nyligt annonceret et flerårigt strategisk partnerskab, som officiel tøjpartner til den firedobbelte verdensmester Mercedes-AMG Petronas Motorsport. Brandet sponsorerede tidligere Lotus Formula One-teamet fra 1991 til 1994, og var det første brand uden for bilbranchen, der sponsorerede Ferraris Formula One®-team, med uniformer skabt af designeren selv i 1998.
I galleriet kan du se lidt af sommerkollektionen fra TommyXLewis samarbejde.