Connery

Lenovo har lavet en mus og keyboard der 'høster mekanisk energi' til opladning

Introducerer: The Mechanical Energy Harvesting Combo

Lenovo havde fart på til elektronikmessen CES, og mens der blev fremvist en seriøs kavalkade af nye pordukter, mange der lander herhjemme omkring sommeren i år, var der også plads til en række nye koncepter, der peger i retning af hvor der kan udvikles. 

Et af de mere iøjendfaldende konceptprodukter, er det som Lenovo har døbt "The Mechanical Energy Harvesting Combo".

Helt lavpraktisk er det en pakke med en trådløs mus og et tastatur - som i øvrigt har et ret interessant design. 

Det der er hele fidusen her, er at det mekaniske keyboard og musen, aldrig får brug for ekstra strøm - altså eliminerer man en af de største irritationer ved trådløse devices - en kablet opladning. 

ANNONCE
Lenovo The Mechanical Energy Harvesting Combo - Lenovo har lavet en mus og keyboard der 'høster mekanisk energi' til opladning Lenovo The Mechanical Energy Harvesting Combo

I stedet for at trække strøm fra et kabel, er keyboardet udstyret med en solcelle, som selvfølgelig kan trække noget power - men derudover er der placeret en run 'drejeknap' i øverste venstre hjørne. Knappen er ikke en knap, men derimod en kinetisk spindel, som brugeren kan sætte i rotation, hvorefter den så genererer strøm til keyboardet - fem minutters roteren skulle give en halv times keyboard-brug. Det lyder en smule irriterende - men samtidig også noget der kunne blive en herlig overspringshandling, hvis ellers mekanismen føles god. 

Musen der også er trådløs, benytter et andet - og faktisk halvgammelt trick - under bunden er der et udtrækkeligt rotationshåndtag, som man kan klappe ud, for så at sige at kunne køre mere strøm på musen - lidt som da biler skulle startes med håndsving i meget gamle dage. 

Hvor meget verden egentlig har brug for dette koncept er et godt spørgsmål - for med alle de spindler og rotationer... Ville det så alligevel ikke være lettere bare at plugge det forbandede ladekabel i? 

ANNONCE
Lenovo The Mechanical Energy Harvesting Combo - Lenovo har lavet en mus og keyboard der 'høster mekanisk energi' til opladning Lenovo The Mechanical Energy Harvesting Combo
Del

Seneste nyt

Annonce