Connery

Lenovo har afsløret en gennemsigtig laptop

Maskinen har fået navnet 'Thinkbook Transparent Project Crystal Laptop'

Gennemsigtige smartphones og laptops er nok mest af alt noget vi kender fra forskellige sci-fi film, men teknologien der muliggør transparente skærme findes rent faktisk, og mens vi allerede har set forskellige konceptmodeller i smartphone-området, er Lenovo nu klar med deres første gennemsigtige bærbare computer. 

Maskinen, der er et 'proof of concept'-stykke og altså ikke en salgsklar maskine, er udstyret med en transparent 17.3" Micro-LED skærm, som altså viser indhold på en gennemsigtig skærm. 

Selve tastatur-området har også fået en futuristisk overhaling, med et gennemsigtigt tastaturområde. 

Lenovo fortæller at maskinen godt nok har et meget unikt udseende, men at den helt store fordel er maskinens mulighed for at generere indhold, baseret hvad der er placeret i baggrunden af den gennemsigtige skærm - det skulle give en helt speciel mulighed for at lave en Augmented Reality-lignende brugsfunktion, hvor man kan overlejre information på objekter i baggrunden. 

Om maskinen eller en lignende nogensinde kommer i produktion, er et godt spørgsmål. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce