I byen guide

Lej din egen bodyguard

En sikker måde at få VIP status på.

Lej din egen bodyguard
Michael Pallisgaard
Af Michael Pallisgaard 5. maj 2006

P R E S S E M E D D E L E L S E:

Skal du imponere vennerne, sende sønnike ud på ‘blå mandag’, have udenlandsk virksomhedsbesøg eller holde en anderledes polterabend? – Så kan du nu, ved at lægge opgaven i udbud hos rent-a-bodyguard.dk, leje en bodyguard til billige penge.

197608

Konceptet er lige så simpelt som det er nyt:
Du skal imponere vennerne, men er løbet tør for smarte dimser og aparte tøj, så du logger dig ind på rent-a-bodyguard.dk’s hjemmeside og lægger din bytur i udbud. ‘Bytur d. 02. juni. 1 bodyguard ønskes. Kun promotion.’, skriver du.

Efter at opgaven er blevet kontrolleret og administrator har fået nogle personlige oplysninger om dig, sendes udbuddet ud på siden, hvor de tilmeldte bodyguards og firmaer kan byde på opgaven. Eller hvad med: Du skal snart sende sønnen på blå mandag, men er lidt utryg ved at sende ham ind til byen med en formue på lommen? – samme procedure!

Konceptet er nyt og hot i England, siger Henrik Bramsborg, indehaveren af rent-a-bodyguard.dk. Modellen findes i forskellige udgaver rundt omkring i verden, men har aldrig før været brugt i Norden.
‘Førhen troede alle, at en bodyguard var forbeholdt de kendte og de multi-rige. Sådan ser billedet ikke ud i dag.

En bodyguard kan lejes ganske billigt og i få timer. Vi har simpelthen tænkt os at give almindelige mennesker en mulighed for at bestille en ny service, til bedst mulig pris og kvalitet!‘ ‘Samtidigt er det et vigtigt reklamevindue for de forskellige bodyguards og sikringsvirksomheder’, slutter Henrik Bramsborg.

Brugen af bodyguards er vokset voldsomt i de senere år. Dels på grund af 11. september 2001 og dels på grund af faldende priser på markedet.

Årsagerne til at leje en bodyguard er lige så mangfoldige, som antallet af kunder. Nogle vil beskyttes fra en reel trussel, andre vil promovere sig selv eller en virksomhed og andre igen føler at det er en anderledes måde at forkæle sig selv på.

De der prøver det, er dog alle enige om én ting: Man føler sig som en verdensstjerne!

Flere oplysninger kan hentes hos Henrik Bramsborg på mobil: 26 36 22 00 og på hjemmesiden: http://www.rent-a-bodyguard.dk/

Danmarks første motorcykel-café er åbnet i Kødbyen

Læs også: Danmarks første motorcykel-café er åbnet i Kødbyen

Dødsdruk Paranoia

Læs også: Dødsdruk Paranoia

I byen guide

Se flere artikler