Tilbage i august teasede adidas et samarbejde med LEGO, herligheden skruet sammen via en fornøjelig stopmotion film med LEGO.
Nu har adidas så løftet sløret for den nye sneaker, der er lige præcis så farverig, som man overhovedet kunne forestille sig, at et samarbejde med LEGO ville udmunde i.
LEGO har på det seneste gjort et par ihærdige push, for at komme ud i modeindustrien, og senest har et samarbejde med Levi's vist, at det godt kan lykkes.
LEGO x Adidas ZX800 er en del af adidas' aktuelle færd med at fremvise spektakulære brand-samarbejder, over det de kalder deres A-ZX serie.
Selve skoens base er en meget neutral beige-farvet suede overdel, der er pakket ind i forskellige arter plastik og gummi, som enten påtager sig LEGOs ikoniske samleknopper, eller foretrykne farver.
Skoen forventes at gå i handlen i udvalgte butikker og på adidas webshop den 25. september, som tidligere teaset.