Connery

LEGO kaster sig ud i ny genre med spillet LEGO 2K Drive

Det LEGO-baserede racingspil udkommer til maj

Der har eksisteret LEGO-spil i mange år, og den tid har kastet gode LEGO-spil af sig - også middelmådige, og et par dårlige titler. 

Nu kickstarter LEGO et nyt kapitel i samarbejde med spiludvikleren 2K Games, der samme skal udvikle flere AAA-LEGO spil, og det første hedder LEGO 2K Drive. 

Spillet, der kommer fra Visual Concepts, er et ambitiøst projekt, der kobler forskellige spilelementer, som leder tankerne hen på så vidt forskellige bilspilstitler som Forza Horizon og Mario Kart. LEGO's første open-world racing-spil, er nok den åbenlyse videreudvikling, fra det legendariske LEGO Racers i 1999. 

ANNONCE
LEGO 2k Drive annonceringstrailer

LEGO 2K Drive har selvfølgelig masser af customisation-muligheder - man kan bygge og style sine biler med over 1000 unikke LEGO-elementer, og derfor kan fantasien i hvert fald komme på arbejde i god ånd med LEGO's generelle mission. 

Spillet er et open world racingspil, hvor spillere kan udforske en åben verden og løbende lukke op for nye områder, der indeholder et væld af racing, minispil og udfordringer. 

Der er også multiplayer-elementer i de højoktane races, med muligheder for at indsamle diverse power-ups, der kan benyttes til at få fordele under løbet - akkurat som klassiske og elskede kart-spil. 

I forbindelse med annonceringen af spillet, har 2K også bekræftet at det er muligt at spille både multiplayer online - og 2-personers splitscreen mode. Og det er fedt!

LEGO 2K Drive lanceres den 19. maj 2023 til PlayStation 4 og 5, Xbox One og Series X|S, Nintendo Switch og PC. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce