Connery

LEGO Batman Batmobil Tumbler 76240

En ny udgave af et af LEGO's mere eftertragtede sæt er klar til fans af Nolans Batman-trilogi

Det er ved at være længe siden, at DC har haft en så kritisk velmodtaget succes som Christopher Nolans Dark Knight-trilogi, og ved siden af Christian Bale og Heath Ledger, var den afsindige Tumbler-batmobil velsagtens en af de mest populære hovedroller. 

Tilbage i 20214 lancerede LEGO en kæmpe model af den vilde Tumbler, modelnummer 76023, bedst kendt som blot "The Tumbler". Sættet som bestod af en byggeoplevelse med 1869 dele, udgik forholdsvist hurtigt - og er nu blevet et samlerobjekt, som er både dyrt og svært at få fingre i.

ANNONCE
LEGO - LEGO Batman Batmobil Tumbler 76240 LEGO

Men LEGO har set efterspørgslen, og lancerer den 1. november 2021 en ny Tumbler Batmobil - og denne gang i en større pakke. 

Den nye Tumbler, som hedder LEGO DC Batman Batmobile-Tumbler (76240) er en endnu mere detaljereret version af Nolans Batmobil-drøm, med 2049 dele. 

I færdigsamlet tilstand står køretøjet 45 cm lang, 25 cm bred og 16 cm høj - og passer i skala med minifigs.

Den nye Tumbler-batmobil kommer også med en udstillingsstand og minifigurerer af Batman og Jokeren. 

 

Pris og tilgængelighed: LEGO DC Batman Batmobile-Tumbler (76240)

Prisen for den nye version af den ikoniske Tumbler lyder på 1799,- kroner. 

Batmans Tumbler blev lanceret på LEGO's webshop den 1. november 2021.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce