Leaving Neverland: Dokumentaren der lukker ned for Michael Jackson
Hvad tænker du?
-
Wade Robson archive/Amos Pictures Wade Robson archive/Amos Pictures Wade Robson archive/Amos Pictures Wade Robson archive/Amos Pictures Wade Robson archive/Amos Pictures
HBO-dokumentaren Leaving Neverland kan i disse dage ses på DR.dk, og det betyder at danskerne nu også kan få syn for produktionen, der har ført til at radiostationer verden over har bandlyst Michael Jacksons musik.
I dokumentaren, der vises over to afsnit med en samlet spilletid, får seeren serveret beretninger fra to voksne mænd, der som børn var meget tætte med Michael Jackson.
Wade Robson og James Safechuck, kommer begge med deres beretninger om deres forhold til Jackson, og det er uden tvivl gruopvækkende historier, de har at fortælle.
Det er ubehageligt at høre, hvordan Michael Jackson tilsyneladende har været ude og scoute unge drengefans, for herefter at indlede venskaber med de af drengene, der virkede mest betagede af ham.
De to mænd fortæller lignende historier om, hvordan Jackson, som en magtfuld, elsket og meget rig person forførte drengene med venskab og deres familier med eksotiske rejser og store gaver. Det er også en grum historie om, hvordan et voksent menneske stille og roligt groomer drengebørn, til at føle så stærkt et bånd med en voksen mand, at de uden at gøre modstand indleder et dybt forstyrrende seksuelt forhold, med selvsamme.
Leaving Neverland har er blevet modtaget til lignende reaktioner verden over; både medier og enkeltpersoner afsværger Michael Jackson og hans kunst i stor stil.
Efter selv at have set dokumentaren, sidder jeg tilbage med lignende følelser - men kan følelser gøre det hele? Hvis man har en smule kritisk sans, er man nødt til at stille spørgsmål til dokumentaren, der uanset hvor godt den er scoret, basalt set kun fortæller to personlige historier, udelukkende baseret på de to mænd og deres familiers vidnesudsagn. Der er ingen uafhængige kilder, ingen understøttende beretninger fra Jacksons bagland og ingen konkrete beviser, og det gør det svært at tage dokumentaren for gode varer, rent objektivt set.
Så det store spørgsmål er så: Er det ok at træffe konklusioner om en fremmed mand, baseret en anden mands ikke-validerede vidnesudsagn?
