Personer

Lars T. Therkildsen om Helved – TurboModul-bagmændenes nye serie.

Et deep dive i den vestjyske skærsild.

Lars T. Therkildsen om Helved – TurboModul-bagmændenes nye serie.
Charter McCloskey og Lars T. Therkildsen - PR
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 29. september 2019

Gutterne fra TurboModul er klar med en ny serie. Helved er en tidsloop-komedieserie, der både går mod det karikerede, det mørke, det tunge og det helt vanvittige. 

Hovedrollen Albert, der bringes til live af Charter McCloskey, er en dybt egoistisk skuespiller, der er flygtet til København. Men da han for en gangs skyld tager hjem til familien i Thy for at fejre farmors 80 års fødselsdag med egocentrerede bagtanker, fanges han i et tidsloop, hvor han må genopleve den samme dag igen og igen. 

Serien er skrevet og instrueret af den ene halvdel af TurboModul-duoen; Lars T. Therkildsen her kan du blive klogere på hans skæve tanker:

"Jeg har i lang tid haft ambitioner, om at arbejde med noget der er historiedrevet, men samtidig bærer vores (TurboModul) humor – jeg kunne godt tænke mig at blive lidt i den verden, som vi har været i med TurboModul og Jacob Ditzel, men samtidig lave noget, der handler om familie. Så da filminstituttet og New Danish Screen dukkede op med et initiativ, hvor de gerne ville støtte webserier, virkede det som en oplagt mulighed.

Jeg tror, der er mange, der genkender det her med at skulle hjem til farmors fødselsdag eller til jul, hvor det hele føles som re-runs af sidste år; folk siger de samme ting, folk gør de samme ting – så det er sådan et ritual i sig selv… 

Det virkede som et godt udgangspunkt for en loop-historie. Et som mange kan nikke genkendende til.

Jeg kender det også fra mig selv, det der med at komme hjem til familien, og så er der faste rutiner: Man ved at eftermiddagskaffen med tørkagerne bliver serveret på et fast tidspunkt, og at en halv time senere er man færdig – så skal man snart have noget at spise igen. Der er klart en følelse af, at det minder om sidste og forrige gang. 

Jeg tror, det er derfor, at mange lidt beklagende siger: ‘Åhh, nu skal vi hjem til fødselsdag – igen.’ Men det er også min erfaring, at når man så mister det, så kommer man til at savne det. 

Det er det jeg har arbejdet med i historien. Albert har virkelig ikke lyst til at tage hjem, og i stedet bruger han de her mennesker, sin familie, som midler til et mål. Men når han står til at miste det, så går det op for ham, at der måske er en større værdi i det. "

Albert og famse...
Albert og famse…

 

Albert virker som en ret kaotisk hovedperson. Hvor kommer inspirationen fra?

Albert er en figur, der virkelig skal have nogle tæsk igennem historien. Derfor var det vigtigt at starte ham op som et ret stort røvhul. Som den her person der nu er flyttet fra Jylland til København, som så skal hjem igen og dominere alle med sin fede karriere.

Men når man begynder at kradse i overfladen, så er det ret tydeligt, at hvis det bliver svært for ham, så finder han noget andet at lave. Han kunne sagtens have lavet lidt poetry slam på et tidspunkt eller have prøvet sig som stand-upper, og når det så går op for ham, at man ikke bare kan komme sovende til det, så går han videre til det næste. 

Det er den ene del af figuren. 
Charter har også haft stor plads til at forme karakteren. Vi har arbejdet så meget sammen, at jeg ved, hvad han kan bringe, og det ville være en fejl ikke at lade ham fylde karakteren ud. Derfor kommer meget af karakterarbejdet også fra ham og mennesker han har mødt – nu bor han jo i København, så måske mennesker han har mødt på Vesterbro og sådan noget. 

Jeg tror bare, at vi begge har en forkærlighed for mennesker, der godt kan lide at slå sig selv stort op, og så er der bare nul og en skid nedenunder. 

Fra venstre: Dennis (Kasper Gross), Faster Jytte (Sofie Stougaard), Ida (Miri Ann Beuschel), Albert (Charter McCloskey), Farmor (Karen Lis Ahrenkiel) og far Jens (Uffe Rørbæk)
Fra venstre: Dennis (Kasper Gross), Faster Jytte (Sofie Stougaard), Ida (Miri Ann Beuschel), Albert (Charter McCloskey), Farmor (Karen Lis Ahrenkiel) og far Jens (Uffe Rørbæk)

I første afsnit møder vi nogle meget karikerede hovedroller – men i løbet af serien åbner de sig en del op. Hvordan er I gået til udviklingen?

For mig var det vigtigt, at man fra starten så karaktererne gennem hovedpersonens øjne, og tænker: ‘Shit. Noget lort han er havnet i.’ Fasteren er super nedtur. Hans søsters mand taler kun om sin Tesla, og sådan. 

Sådan tror jeg mange kan have det med familie, eller folk man møder – hvor man bare ser det overfladiske. Til sådan nogle familiefødselsdage, får man aldrig rigtig tid til at grave ned i, hvordan det egentlig går folk. Jeg synes, det er interessant, at man får bygget nogle forventninger op til, hvem de her mennesker, der virker træls er. 

Lige så roligt, finder vi så ud af, at der er en grund til, at de er sådan. Hen ad vejen fjerne man sig lidt fra karikaturen, og forhåbentlig ser man dem til sidst som hele karakterer, og ikke bare en skal. 

Jeg synes det er vigtigt, at man ikke bare sparker på de her folk for at gøre grin af dem, men viser, at der faktisk er en grund til, at far drikker og at faster er super bitter… For ellers synes jeg ikke, det bliver sjovt – så bliver det bare nemt plat. 

Er det første gang i trækker etablerede skuespillere ind?

Vi har jo haft gæsteoptrædener i tidligere ting – men det er første gang med dybere karakterarbejde. Det har været sygt spændende.

Søster Ida og Dennis
Søster Ida og Dennis

Når man starter med serien, virker det til at søsteren, Ida (Miri-Ann Beuschel), er den mest normale i gruppen, hvordan trækker man en mere “normal” person, ind i sådan et setup?

Altså, hendes karakter er damefrisør og en af dem, der bare snakker: halvfems procent er sladder, og så kan det være de sidste ti procent er ‘ja’ og ‘nej’. 

Men tænk på sådan en pæn pige som hele tiden har levet sit liv efter, hvad man “skal” gøre… Der kunne være noget overraskende i, hvis hun gamblede på fodbold – den ser man ikke komme, så jeg synes det var en sjov last at give hende. At hun virkelige ikke kan styre sådan noget med betting. Så jeg tænkte, at det kunne være smadret at blande de her to elementer sammen. Især fordi hun ikke ved noget om fodbold. Nogen har sagt til hende: ‘Fodbold-betting! Det er en god idé!’, og så er hun bare løbet med den. 

Jeg tror det kommer fra noget, jeg har oplevet i virkeligheden, en bekendt havde vundet 4000 kroner på at spille på fodbold, og så mente vedkommende bare, at det kunne man sagtens gøre. Altså at det blev til sådan en ting, som man bare kunne lave penge på. Så blev det sådan et underligt hack på virkeligheden; “Du kan nemt få penge”. Det er bare smadret. Betting er jo rigged – der er en grund til, at det er så stor en industri – de smider jo ikke penge væk! 

“Det kan man sagtens, det er nemt”. 

For hendes vedkommende, har hun brugt af feriekontoen. Jeg synes det er sjovt med karakterer, der gør noget i det skjulte – og jorden brænder under dem. Hun har fucket op big time, og nu er deres feriekonto smadret. Jeg synes det er sjovt, at karakteren ikke bare kan sige det – og skal dække over det. Det er et sjovt sted at starte. 

Jeg synes, at I har mange sjove små observationer med i serien – i hvert fald ting som jeg kan nikke genkendende til – bare kørt ud i overdrevet. For eksempel når nogen skal fortælle en historie, om noget der er sket – langt ude… Hvordan dukker den slags op? 

Jeg tror altid, at jeg har haft et blik for at finde den slags ting. Jeg studser over det. 
Hvis man skal placere en person i en samtale, og man tager så sindssyg en omvej som: 

“Kan du ikke huske min søsters mands ekskæreste? Det var hende der…” 

Man kører sådan en vild ring, der fra udefrakommende virker helt umulig at følge med i – og det er egentlig bare for at fortælle sladderhistorier. 

Når kæden er så lang, så er det pisseligegyldigt. Så er det jo i virkeligheden, fordi du vil fortælle folk, at du er bedre end andre – men de skal vide, at det kommer fra virkeligheden. Det er ikke bare noget, jeg har brug for at fortælle. Det er ikke fordi, jeg har brug for at fortælle, at vi er bedst – det er fordi, det rigtigt er sket! 

I sidste ende handler sladder jo om at vise, at man er bedre end de andre – Det synes jeg, er sjovt. 

Det brune helvede
Det brune helvede

Lad os tale om jeres gård i “Thy” – I har godt nok været på arbejde, for at finde en gennemsyret 70/80’er dagligstue. Hvordan har I klaret det?

Vores rekvisitør hedder Josefine Else Larsen. Hun er sindssygt dygtig til at se tingene for sig. Og så var vi så heldige – det her lyder forkert: At finde et dødsbo. Men vi fandt et dødsbo i Østbirk, mellem Skanderborg og Horsens, hvor nogle af tingene var der, men vi også kunne få lov til at gøre noget ved det: At gøre køkkenet fuldstændigt lyserødt. 
Jeg havde fra starten af en ambition om at gøre det lidt stiliseret. Lidt klaustrofobisk. At det var sådan en gård, der bare var skruet op på 110%. 

Det skal være sådan, at når man er i det, så begynder det at blive mættende og ubehageligt. Det var hun (Josefine, red.) rigtig god til at fange, og så bare finde alt der var brunt og putte ind i det. Tapeterne også. Hun er skarp til at kunne se de rigtige ting, og så bare overdrive en lille smule – uden at det bliver som en kulisse. 

Men det var hårdt at være i. Det har jeg også hørt fra skuespillerne. De skulle lave de samme scener hele tiden, så det har været som om, at de var ekstra fanget. De var inde. Lavede de samme scener hele tiden. Det samme sted. Og så når de gik udenfor – vi optog sommeren 2018 – der var solen der bare til at afstraffe dem. Jeg ved, at for Charter føltes det også som at være fanget i et loop i virkeligheden. Der var ingen ændringer i noget. 

Hvor længe brugte i på indspilningerne? 

23 eller 24 dage… 

Det lyder som et langt loop!
Det var det også. Og Charter skulle være der hele tiden. Han var virkelig fanget i det. 

Hvad har været sjovest for dig?
Det var helt sikkert at optage. Nogle gange er det hårdt at være på optagelse. 

På sketches som Tonni Bonde og nogle af Ditzel har man været så meget i nuet, at man blev helt smadret af det. Der er meget improvisation, en dans hvor Charter går ud af en retning, og så skal man bare følge med. Man er meget brugt efter sådan en omgang. 

Her var følelsen, at man kunne lege lidt mere med det – og at holdet af skuespillere også var klar på at prøve ting af. Generelt havde alle en lyst til at prøve ting af – både på komik, men også nogle gange at gå efter det mørke. 

Jeg tror, at Charter ville sige noget andet; jeg tror, at han syntes, det var hårdt bare at skulle gå ind og være i det samme hele tiden, fordi røvhuls-Lars her havde skrevet det. 

Vi kender Turbomodul, og nu har vi Helved. Hvordan er slægtskabet? Det virker til, at Helved har flere lag?
Jeg håber, at de andre facetter kan fange folk, som ikke ville se Turbomodul, fordi de syntes, det var for voldsomt eller åndssvagt -men at der er nok Turbomodul-humor til, at dem der godt kan lide det, gerne vil se den. Det var i hvert fald et mål, da jeg skrev den: At lave noget med flere facetter, fordi der var tid til det. 

Hvis man laver en tre-minutters sketch, så virker det lidt dumt, hvis man prøver på at sige noget alt for alvorligt. Når man har en som Charter, så er det vigtigt at gå efter struben på humoren. Bare gøre det så vildt som muligt. Men med Helved har det været muligt at putte nogle flere lag på, så jeg håber, det vil tiltrække et bredere publikum, ikke mindst fordi jeg føler vi har en god historie og noget på hjerte. 

Hvilke nye typer publikummer håber I på at kunne tiltrække?
Alle! Ej, men det er klart, at det ikke har den der appel til de helt unge, som Ditzel havde, som også tog røven på os. Det var jo også børn, der gik i folkeskole, som også tog det til sig. Der er Helved nok til de lidt ældre. Men jeg håber, at folk, der har set Turbomodul, og bare afskrevet det som for plat, vil se det – og kunne fornemme, at der er mere på spil: At det faktisk er en historie, der handler om familie og mennesker. 

Kunne det også handle om gerne at ville bryde ud af Turbomodul-boksen?
Hvis jeg svarer ja til det, så kommer det jo til at lyde som om, at jeg ikke vil være i den. Men egentlig kunne jeg bare godt tænke mig at udvide den boks. Charter og jeg har ambitioner om at lave mere af det sketch-orienterede og synes stadig, at det er sjovt. Personligt har jeg også ambitioner om at kunne fortælle andre historier og arbejde med et fiktionslag. Der er klart en lyst til at kunne bevise, at vi også kan noget andet. Og det håber jeg, at folk vil tage imod. 

På et tidspunkt stjæler hovedkarakteren en bil, hvor han hører sangen fra ‘Never Ending Story’ på fuld knald… Sangen fik jo en kæmpe revival, i den nye sæson af Stranger Things – jeg tænkte, at det var en dobbeltreference, men det kan det jo ikke være, når I optog sidste år. Men det god timing. 

Det som er fucked op, er, at det er Creamys version. Jeg synes, i forhold til historien, at det er passende, at det er Never Ending Story, og så syntes jeg, at det passede, at hvis ham der ejede Teslaen, var sådan en voksen mand, der stadig hører Creamy. Det er bare på alle måder helt forkert. Det fortæller også noget om den karakter: At han godt kan lide Creamy, fordi det kunne han som barn: Alle karaktererne sidder på en eller anden måde fast, også rent eksistentielt som mennesker. 

En web-serie af Grasværk

Længde: 6 episoder – 15-20 minutter per afsnit.

Stream den på: Prime Video.

Manuskript og instruktion: Lars T. Therkildsen

Cast:
Charter McCloskey – Albert
Uffe Rørbæk – Jens
Sofie Stougaard – Jytte
Kasper Gross – Dennis
Miri-Ann Beuchel – Ida
Karen Lis Ahrenkiel – Farmor

Fra YouTube til young fashion: FirstGrades vej til at blive Danmarksmestre i merch

Læs også: Fra YouTube til young fashion: FirstGrades vej til at blive Danmarksmestre i merch

LeBron bringer sin pension på banen: ‘Måske kun 1-2 år tilbage’

Læs også: LeBron bringer sin pension på banen: ‘Måske kun 1-2 år tilbage’