Lars T. Therkildsen om Helved - TurboModul-bagmændenes nye serie.

Albert virker som en ret kaotisk hovedperson. Hvor kommer inspirationen fra?

Albert er en figur, der virkelig skal have nogle tæsk igennem historien. Derfor var det vigtigt at starte ham op som et ret stort røvhul. Som den her person der nu er flyttet fra Jylland til København, som så skal hjem igen og dominere alle med sin fede karriere.

Men når man begynder at kradse i overfladen, så er det ret tydeligt, at hvis det bliver svært for ham, så finder han noget andet at lave. Han kunne sagtens have lavet lidt poetry slam på et tidspunkt eller have prøvet sig som stand-upper, og når det så går op for ham, at man ikke bare kan komme sovende til det, så går han videre til det næste. 

Det er den ene del af figuren. 
Charter har også haft stor plads til at forme karakteren. Vi har arbejdet så meget sammen, at jeg ved, hvad han kan bringe, og det ville være en fejl ikke at lade ham fylde karakteren ud. Derfor kommer meget af karakterarbejdet også fra ham og mennesker han har mødt - nu bor han jo i København, så måske mennesker han har mødt på Vesterbro og sådan noget. 

Jeg tror bare, at vi begge har en forkærlighed for mennesker, der godt kan lide at slå sig selv stort op, og så er der bare nul og en skid nedenunder. 

I første afsnit møder vi nogle meget karikerede hovedroller - men i løbet af serien åbner de sig en del op. Hvordan er I gået til udviklingen?

For mig var det vigtigt, at man fra starten så karaktererne gennem hovedpersonens øjne, og tænker: ‘Shit. Noget lort han er havnet i.’ Fasteren er super nedtur. Hans søsters mand taler kun om sin Tesla, og sådan. 

Sådan tror jeg mange kan have det med familie, eller folk man møder - hvor man bare ser det overfladiske. Til sådan nogle familiefødselsdage, får man aldrig rigtig tid til at grave ned i, hvordan det egentlig går folk. Jeg synes, det er interessant, at man får bygget nogle forventninger op til, hvem de her mennesker, der virker træls er. 

Lige så roligt, finder vi så ud af, at der er en grund til, at de er sådan. Hen ad vejen fjerne man sig lidt fra karikaturen, og forhåbentlig ser man dem til sidst som hele karakterer, og ikke bare en skal. 

Jeg synes det er vigtigt, at man ikke bare sparker på de her folk for at gøre grin af dem, men viser, at der faktisk er en grund til, at far drikker og at faster er super bitter... For ellers synes jeg ikke, det bliver sjovt - så bliver det bare nemt plat. 

Er det første gang i trækker etablerede skuespillere ind?

Vi har jo haft gæsteoptrædener i tidligere ting - men det er første gang med dybere karakterarbejde. Det har været sygt spændende.

Når man starter med serien, virker det til at søsteren, Ida (Miri-Ann Beuschel), er den mest normale i gruppen, hvordan trækker man en mere “normal” person, ind i sådan et setup?

Altså, hendes karakter er damefrisør og en af dem, der bare snakker: halvfems procent er sladder, og så kan det være de sidste ti procent er ‘ja’ og ‘nej’. 

Men tænk på sådan en pæn pige som hele tiden har levet sit liv efter, hvad man “skal” gøre… Der kunne være noget overraskende i, hvis hun gamblede på fodbold - den ser man ikke komme, så jeg synes det var en sjov last at give hende. At hun virkelige ikke kan styre sådan noget med betting. Så jeg tænkte, at det kunne være smadret at blande de her to elementer sammen. Især fordi hun ikke ved noget om fodbold. Nogen har sagt til hende: ‘Fodbold-betting! Det er en god idé!’, og så er hun bare løbet med den. 

Jeg tror det kommer fra noget, jeg har oplevet i virkeligheden, en bekendt havde vundet 4000 kroner på at spille på fodbold, og så mente vedkommende bare, at det kunne man sagtens gøre. Altså at det blev til sådan en ting, som man bare kunne lave penge på. Så blev det sådan et underligt hack på virkeligheden; “Du kan nemt få penge”. Det er bare smadret. Betting er jo rigged - der er en grund til, at det er så stor en industri - de smider jo ikke penge væk! 

“Det kan man sagtens, det er nemt”. 

For hendes vedkommende, har hun brugt af feriekontoen. Jeg synes det er sjovt med karakterer, der gør noget i det skjulte - og jorden brænder under dem. Hun har fucket op big time, og nu er deres feriekonto smadret. Jeg synes det er sjovt, at karakteren ikke bare kan sige det - og skal dække over det. Det er et sjovt sted at starte. 

Lad os tale om jeres gård i “Thy” - I har godt nok været på arbejde, for at finde en gennemsyret 70/80’er dagligstue. Hvordan har I klaret det?

Vores rekvisitør hedder Josefine Else Larsen. Hun er sindssygt dygtig til at se tingene for sig. Og så var vi så heldige - det her lyder forkert: At finde et dødsbo. Men vi fandt et dødsbo i Østbirk, mellem Skanderborg og Horsens, hvor nogle af tingene var der, men vi også kunne få lov til at gøre noget ved det: At gøre køkkenet fuldstændigt lyserødt. 
Jeg havde fra starten af en ambition om at gøre det lidt stiliseret. Lidt klaustrofobisk. At det var sådan en gård, der bare var skruet op på 110%. 

Det skal være sådan, at når man er i det, så begynder det at blive mættende og ubehageligt. Det var hun (Josefine, red.) rigtig god til at fange, og så bare finde alt der var brunt og putte ind i det. Tapeterne også. Hun er skarp til at kunne se de rigtige ting, og så bare overdrive en lille smule - uden at det bliver som en kulisse. 

Men det var hårdt at være i. Det har jeg også hørt fra skuespillerne. De skulle lave de samme scener hele tiden, så det har været som om, at de var ekstra fanget. De var inde. Lavede de samme scener hele tiden. Det samme sted. Og så når de gik udenfor - vi optog sommeren 2018 - der var solen der bare til at afstraffe dem. Jeg ved, at for Charter føltes det også som at være fanget i et loop i virkeligheden. Der var ingen ændringer i noget. 

Hvor længe brugte i på indspilningerne? 

23 eller 24 dage... 

Det lyder som et langt loop!
Det var det også. Og Charter skulle være der hele tiden. Han var virkelig fanget i det. 

Hvad har været sjovest for dig?
Det var helt sikkert at optage. Nogle gange er det hårdt at være på optagelse. 

På sketches som Tonni Bonde og nogle af Ditzel har man været så meget i nuet, at man blev helt smadret af det. Der er meget improvisation, en dans hvor Charter går ud af en retning, og så skal man bare følge med. Man er meget brugt efter sådan en omgang. 

Her var følelsen, at man kunne lege lidt mere med det - og at holdet af skuespillere også var klar på at prøve ting af. Generelt havde alle en lyst til at prøve ting af - både på komik, men også nogle gange at gå efter det mørke. 

Jeg tror, at Charter ville sige noget andet; jeg tror, at han syntes, det var hårdt bare at skulle gå ind og være i det samme hele tiden, fordi røvhuls-Lars her havde skrevet det.