Lars H.U.G. koncert d. 8/3 06
Nogle kunstnere er MEGA forsinkede. Nogle kunstnere har et ALT for stort ego. Nogle kunstnere har en OVERDREVET blæret guitarist. Og sådan en KUNSTNER, med meget stort k, er Lars H.U.G.
Der er ved at være godt fyldt i den lille sal på Magasinet i Odense, klokken er lidt over otte, og Lars H.U.G. skal til at på scenen... Men det kommer han ikke?... Klokken bliver kvart over, tyve over, først hen ad halv ni kommer han frem. Til stor glæde for de hujende, trofaste fans.
Der er lagt op til en stemningsfuld akustisk koncert. Lars plus hans guitarist og en lidt små-forkølet trommeslager, lægger ud med Lars H.U.G's egen udgave af 'Solen er så rød mor'.
an sidder bare og er helt rørt, med gåsehud på armene og er fyldt med en salig ro. Sikke meget lyd der kan være i sådan en mand. Han sidder og vugger med musikken og slår takten i gulvet med foden.
Stemningen er rolig og meget nede på jorden. Scenen ligner mormors stue, med otte rødbrune lamper og halvfjerdser-tapet som bagtæppe. Musikkerne ligner også nogen, der kunne have siddet i mormors stue, med sløset skjorte, slips og pull-over. Guitaristen har oven i købet en blød hat på. - Desværre er tempoet også en gang imellem ligesom i mormors stue.
Det der med mormors stue, viste sig ikke at være en helt gal antagelse. Efter pausen (ja, den trak også lidt ud, og varede snarere en halv time, mod det forventede kvarter) satte Lars sig til rette, og sagde; 'vi skal lige have alle ind i stuen'.
I det hele taget snakkede han meget ud til folket, og til tider med folket! Hyggeligt nok, så kan man så selv afgøre om man kan lide ham som person. Men musikken kan man sgu ikke klage over. Han var både ude i noget gammelt og noget nyt, noget dansk og noget engelsk. Det var velvalgte numre, og jeg spottede da også lige et par nyfortolkninger, blandt andet af 'wake me up before you go go'.
Ham og hans folk har kun spillet sammen i ganske kort tid, og det kommer desværre til syne et par gange, hvor man lidt føler at man står i øvelokalet (man stopper sgu ikke midt i en sang!). Heldigvis er de hurtigt med igen. Og så var der lidt problemer med lyden i starten, guitaristen måtte bede om mere lyd i ørene op til flere gange. Negativt fra lydmændenes siden, må man sige.
Aftenens overraskelse: Rolf Hansen, guitaristen, spillede og sang et af sine egne numre; 'New start', helt fantastisk. Det var lidt Gasolin inspireret med et friskt pust af Jamie Cullum. Helt fantastisk lækker, blød lyd, hvis man er til den slags. Lad os håbe, at vi kommer til at se meget mere til lille, søde Rolf.
Og så er jeg jo nået til den endelige konklusion med uddeling af stjerner og ros/ris:
Ja, der var lidt meget pause mellem numrene, og der var lidt meget lal over det. Man mister lidt koncentrationen om musikken, hvilket er ærgerligt, da det, for mit vedkommende, jo var det man kom for.
Men han er jo en dygtig musiker og kan sit kram. Det kan man jo ikke pille af ham. De var dygtige og leverede et nogenlunde show. De får, efter mange tanker og overvejelse, seks ud af ti stjerner af mig.
Der er lagt op til en stemningsfuld akustisk koncert. Lars plus hans guitarist og en lidt små-forkølet trommeslager, lægger ud med Lars H.U.G's egen udgave af 'Solen er så rød mor'.
an sidder bare og er helt rørt, med gåsehud på armene og er fyldt med en salig ro. Sikke meget lyd der kan være i sådan en mand. Han sidder og vugger med musikken og slår takten i gulvet med foden.
Stemningen er rolig og meget nede på jorden. Scenen ligner mormors stue, med otte rødbrune lamper og halvfjerdser-tapet som bagtæppe. Musikkerne ligner også nogen, der kunne have siddet i mormors stue, med sløset skjorte, slips og pull-over. Guitaristen har oven i købet en blød hat på. - Desværre er tempoet også en gang imellem ligesom i mormors stue.
Det der med mormors stue, viste sig ikke at være en helt gal antagelse. Efter pausen (ja, den trak også lidt ud, og varede snarere en halv time, mod det forventede kvarter) satte Lars sig til rette, og sagde; 'vi skal lige have alle ind i stuen'.
I det hele taget snakkede han meget ud til folket, og til tider med folket! Hyggeligt nok, så kan man så selv afgøre om man kan lide ham som person. Men musikken kan man sgu ikke klage over. Han var både ude i noget gammelt og noget nyt, noget dansk og noget engelsk. Det var velvalgte numre, og jeg spottede da også lige et par nyfortolkninger, blandt andet af 'wake me up before you go go'.
Ham og hans folk har kun spillet sammen i ganske kort tid, og det kommer desværre til syne et par gange, hvor man lidt føler at man står i øvelokalet (man stopper sgu ikke midt i en sang!). Heldigvis er de hurtigt med igen. Og så var der lidt problemer med lyden i starten, guitaristen måtte bede om mere lyd i ørene op til flere gange. Negativt fra lydmændenes siden, må man sige.
Aftenens overraskelse: Rolf Hansen, guitaristen, spillede og sang et af sine egne numre; 'New start', helt fantastisk. Det var lidt Gasolin inspireret med et friskt pust af Jamie Cullum. Helt fantastisk lækker, blød lyd, hvis man er til den slags. Lad os håbe, at vi kommer til at se meget mere til lille, søde Rolf.
Og så er jeg jo nået til den endelige konklusion med uddeling af stjerner og ros/ris:
Ja, der var lidt meget pause mellem numrene, og der var lidt meget lal over det. Man mister lidt koncentrationen om musikken, hvilket er ærgerligt, da det, for mit vedkommende, jo var det man kom for.
Men han er jo en dygtig musiker og kan sit kram. Det kan man jo ikke pille af ham. De var dygtige og leverede et nogenlunde show. De får, efter mange tanker og overvejelse, seks ud af ti stjerner af mig.
