Lamborghini Revuelto: Den vildeste Lamborghini nogensinde
Hybridbilen er den mest kraftfulde og hurtigste Lamborghini til dato.
Lamborghini og de fleste andre superbilsmærker står foran en omvæltning fra brændstofsmotorer og over mod el i takt med stigende C02-udledningskrav/forbud.
Og mellemvejen dertil hedder hybrid.
Kedeligt, tænker man nok. Men faktisk ikke.
Ikke nok med at Lamborghinis hidtil hidsigste model, den nye Revuelto, beholder sin V12 - Så er det en bedre V12 end nogen andre Lamborghinier.
Modellens forgænger, Lamborghini Aventador, var den sidste model med en traditionel V12 - og hvordan definerer vi så traditionel? Ja, det er en V12 uden hjælp fra elmotorer eller andet stads - i grove træk.
Men V12'en vender altså tilbage i Revuelto'en, som navnet antyder, bliver der rørt lidt rundt i opsætningen. (Revuelto google oversat til engelsk er "scrambled". Det passede bedre end dansk, som er "forvrænget"...)
Anyways - Den benzindrevne 6,5 liters V12 er i sig selv imponerende - 17kg lettere en V12'eren fra Aventador, og så leverer den 825 hestekræfter ved 9250 omdrejninger, hvilket er den største literydelse (127HK pr. liter), af nogen Lamborghini V12'ere.
V12'eren får i Revuelto selskab af 3 elektriske motorer og et effektivt batteri. 1 motor til gearkassen, og 1 motor til hver af forhjulene.
Samlet set giver V12+elmotorer Lamborghini Revuelto 1015 Hestekræfter, en topfart på mere end 350km/t og en 0-100 tid på 2,5 sekunder!
Performance wise bliver det noget nær den vildeste Lamborghini nogensinde!
Lamborghini Revuelto kommer på det danske marked engang i løbet af 2023, og du skal nok have den store tegnebog frem, hvis du skal sikre dig én til at stå ved siden af Golfen i garagen.