Lamborghini Countach LPI 800-4 er kommet på vejen
50-års jubilæet for Countach er et blæret callback til firserne
Countach-modellen fra Lamborghini er en af de mest ikoniske superbiler nogensinde, og særligt Countach 400 LP der herskede op gennem 80'erne står som en stærk kandidat for rigtig mange bilelskere.
Derfor gav det også god mening, at Lamborghinis fejring af model-serien, blev et moderne take på firsersilhouetten, med et let opdateret design.
Countach Generation
Resultatet er Lamborghini Countach LPI 800-4, der blev afsløret i august 2021. Nu er maskinen kommet på vejene, og det er fejret med en cool video fra Lamborghini, der lader fortiden mødes med den seneste model i form af en Countach LP 400 og Countach 25th Anniversary, der kører i kortege med den seneste model.
Countach afsløring
Den nye Countach LPI 800-4 er en hybrid-superbil outfittet emd en 6.5 liters V12 motor ydende 780 hestekræfter og en 48-volts elektrisk motor, der tilføjer 34 ekstre hestekræfter direkte til gearkassen. Den samlede ydelse bliver et output på 814 hestekræfter, som leverer en smuk, smuk lyd.
Countach LP 800-4 produceres blot i 112 eksemplarer - og alle biler var allerede solgt inden bilens offentlige præsentation.