Laks på speed: Smertestillende gør vilde fisk hurtigere end nogensinde

Hvis der blev lavet dopingkontrol til OL for laks, ville halvdelen af deltagerne nok blive sendt hjem i skam.

Ikke fordi de pumper jern, men fordi de svømmer rundt i en cocktail af piller fra menneskers medicinskabe.

Fisk på piller og i rekordform

Et internationalt forskerhold har fundet ud af, at vilde atlanterhavslaks svømmer hurtigere, når de er påvirket af medicinrester i vandet, især sovepillen clobazam og det smertestillende middel tramadol.

De unormalt kvikke fisk blev opdaget under deres vandring gennem to vandkraftværker i Sverige, hvor forskere målte, at de doserede laks gennemførte ruten betydeligt hurtigere end deres mere ædru artsfæller.

Normalt er den strækning et langsommeligt træk, men ikke for de laks, der havde fået en slurk søvnmedicin.

Clobazam, en pille der normalt udskrives til mennesker med søvnforstyrrelser. gjorde dem markant mere effektive på rejsen mod Østersøen.

Det er en af konklusionerne i det største feltstudie af sin art, publiceret i tidsskriftet Science.

Naturens balance med en kemisk eftersmag

En af forskerne bag, Dr. Marcus Michelangeli fra Griffith University i Australien, udtrykte bekymring for den globale stigning i farmaceutisk forurening:

“Der er nu blevet fundet over 900 forskellige lægemiddelstoffer i vandmiljøer verden over.”

Især psykofarmaka, som antidepressiver og smertestillende midler, påvirker dyrs hjerner og adfærd.

Det bliver ekstra problematisk, når man forsøger at forstå, hvordan det spiller ind i naturlige økosystemer.

“Det, der adskiller dette studie fra tidligere, er, at det foregår i felten, ikke i et laboratorie. Her ser vi reelle konsekvenser i naturen,” sagde han.

Selvom det måske lyder som en god ting, at laksene bliver bedre til at migrere, er forskerne ikke begejstrede.

De advarer om, at enhver forandring i et dyrs naturlige adfærd kan føre til bredere økologiske konsekvenser.

Laksene blev udstyret med små, langsomt frigivende implantater og sporingsenheder for at overvåge, hvordan de reagerede på medicinen.

I et opfølgende laboratorieforsøg blev det også konstateret, at pillerne ændrede fiskenes flokadfærd og risikotolerance, hvilket peger på en kemisk cocktail af mod, fart og forvirring.

Den usynlige trussel i vandet

Mens overfiskeri og ødelæggelse af levesteder længe har været de primære årsager til at atlanterhavslaksen er blevet klassificeret som “truet”, tyder dette studie på, at medicinrester nu også spiller en rolle i arternes fremtid.

Og det stopper ikke her. Dr. Michelangeli påpeger, at mange af stofferne ikke nedbrydes ordentligt i miljøet, og at vores nuværende rensningsanlæg simpelthen ikke er bygget til at filtrere dem fra.

Han tilføjer dog, at der er lys for enden af røret:

“Avancerede rensningsmetoder bliver bedre, og der er potentiale i grøn kemi, hvor man designer lægemidler, der nedbrydes hurtigere eller bliver mindre skadelige efter brug.”

Men indtil videre må vi altså leve med, at der svømmer små speedede svømmere rundt i vores floder og fjorde.

Måske næste gang du fisker, skal du tjekke, om din fangst har biprodukter fra apoteket i gællerne.