Lady Sovereign - Public Warning
Den britiske grime-scene har fået en rapkæftet prinsesse
Den tykke, britiske cockney-accent gør sig straks bekendt og charmer umiskendeligt musikken ind i øret på lytteren. I en heftig blanding af hip-hop, grime, pop og elektro står Lady Sovereign solidt på produktionssiden, og albummet som helhed er tilstrækkelig varieret til at holde vand. Dog er der hist og her markante mellemrum mellem højdepunkterne, men mere om det senere.
På trods af sin lille størrelse er frk. Sovereign utvivlsomt fyldt med både energi an masse, samt et umiskendeligt talent på mikrofonen. Dette gør sig bemærket igennem hele skiven, og heldigvis, for de skærringer hvor produktion og indhold sætter sig hen i det trivielle og lettere tvivlsomme hjørne, er det udelukkende Lady Sovereigns talenter på mikrofonen, der trækker det overordnede indtryk op. For størstedelen af numrenes vedkommende er der dog tale om en mere end hæderlig produktion, og skærringer som titel-nummeret er direkte kuldegys-indgydende. I et hektisk virvar af elektroniske bits og samples, vrider Lady Sovereigns stemme sig ubesværet igennem nummeret og efterlader ingen tvivl om den lille brittes vokale talenter.
Hvis blot den øvrige del af albummet var af samme kaliber havde der været tale om et ubestridt 13-tal. Desværre har Public Warning flere svage punkter, hvilke hovedsageligt er at lokalisere i lyrikken, der som oftest bærer præg af en mere eller mindre tvivlsom 'teenage'-karakter. Dette gør sig primært bemærket i valgene af emner, der hovedsageligt rangerer fra at omhandle en forkærlighed for hoodies, baggy pants, drukture og bøvser til svinere rettet imod blandt andre piger der anvender selvbrunere.
En anden besynderlighed, der er svær at komme udenom er nummeret 'those were the days', der pludselig trækker en solbeskinnet, amerikans vestkyst ned over de regnfyldte london-gader. Det er underligt malplaceret og hvorvidt det skyldes den amerikanske label skal ikke kunne siges. Under alle omstændigheder stritter nummeret ud, og skader helhedsindtrykket og det gennemgående feel på albummet.
Public Warning besidder dog heldigvis flere højdepunkter end skuffelser og liggyldigheder, og herfra er der liden tvivl om, at kommende udgivelser fra frøken Sovereign kun vil blive bedre og mere interessante.
På trods af sin lille størrelse er frk. Sovereign utvivlsomt fyldt med både energi an masse, samt et umiskendeligt talent på mikrofonen. Dette gør sig bemærket igennem hele skiven, og heldigvis, for de skærringer hvor produktion og indhold sætter sig hen i det trivielle og lettere tvivlsomme hjørne, er det udelukkende Lady Sovereigns talenter på mikrofonen, der trækker det overordnede indtryk op. For størstedelen af numrenes vedkommende er der dog tale om en mere end hæderlig produktion, og skærringer som titel-nummeret er direkte kuldegys-indgydende. I et hektisk virvar af elektroniske bits og samples, vrider Lady Sovereigns stemme sig ubesværet igennem nummeret og efterlader ingen tvivl om den lille brittes vokale talenter.
Hvis blot den øvrige del af albummet var af samme kaliber havde der været tale om et ubestridt 13-tal. Desværre har Public Warning flere svage punkter, hvilke hovedsageligt er at lokalisere i lyrikken, der som oftest bærer præg af en mere eller mindre tvivlsom 'teenage'-karakter. Dette gør sig primært bemærket i valgene af emner, der hovedsageligt rangerer fra at omhandle en forkærlighed for hoodies, baggy pants, drukture og bøvser til svinere rettet imod blandt andre piger der anvender selvbrunere.
En anden besynderlighed, der er svær at komme udenom er nummeret 'those were the days', der pludselig trækker en solbeskinnet, amerikans vestkyst ned over de regnfyldte london-gader. Det er underligt malplaceret og hvorvidt det skyldes den amerikanske label skal ikke kunne siges. Under alle omstændigheder stritter nummeret ud, og skader helhedsindtrykket og det gennemgående feel på albummet.
Public Warning besidder dog heldigvis flere højdepunkter end skuffelser og liggyldigheder, og herfra er der liden tvivl om, at kommende udgivelser fra frøken Sovereign kun vil blive bedre og mere interessante.
