Lady Gaga udgiver surprise-album som følgesvend til Joker: Folie a Deux
Hun fordyber sig for alvor i Harley Quinn-karakteren.
Det varer ikke længe, før vi igen kan se Joaquin Phoenix i rollen som den ikoniske Arthur Fleck, som mange nok bedst kender som Batmans ærkefjende, The Joker.
Todd Phillips skal gøre den svære kunst at lave en toer til sin Joker fra 2019 - og det er nu blevet til en fortsættelse, der er krydret med Jokers bedre halvdel, Harley Quinn, og ikke mindst musikalske undertoner.
Som sin trofaste partner og giftige kærlighedsforhold har de fået Lady Gaga til at portrættere Harley Quinn - og hun har for alvor vist sig som værende en fantastisk alsidig skuespiller, der formår at fordybe sig i sine karakterer.
Der begyndte i sidste uge at dukke mystiske billboards op i USA med titlen LG 6.5, og nu kan Lady Gaga officielt afsløre, at hun har et nyt album på vej.
Det er en slags 'kompagnon' til Joker 2, som går under navnet Harlequin. Albummet forventes at blive lanceret globalt i slutningen af denne uge, og bliver altså sangerindens syvende studiealbum i karrieren.
Titlens note "6,5" kan måske indikere, at det ikke helt er et af hendes officielle albums, men derimod en mellemting mellem hendes sjette album Chromatica og hendes kommende syvende album, vi ikke har meget kendskab til endnu.
Albummet kommer med i alt 13 sange med følgende titler:
1. Good Morning
2. Get Happy (2024)
3. Oh, When the Saints
4. World on a String
5. If My Friends Could See Me Now
6. That’s Entertainment
7. Smile
8. The Joker
9. Folie à Deux
10. Gonna Build a Mountain
11. Close to You
12. Happy Mistake
13. That’s Life
Sæt kryds i kalenderen, når albummet med Joker-ish tema lander d. 27. september - og varm op med musikken til Joker: Folie a Deux d. 2. oktober.
Se album-coveret herunder: