Samliv

Kys

Uanset om du er ny i kysse-faget, eller en garvet Don Juan med styr på alle dine basics, kan denne artikel måske hjælpe dig med at blive kysseklar.

Kys
Af 27. juni 2005

Kysset er et af de mest omtalte fænomener i verdenshistorien. Det er herligt at kysse, og har man en god kyssepartner, kan man meget let komme til at forsømme både arbejde, spisning og søvn, fordi man bare må kysse igen, igen, igen… og igen – og det er herligt!

193250

Et kys er ikke bare et kys, der er en himmelråbende stor forskel på et lille hyggeligt danske mormor-kys, og det dybe, våde, tungevridende og tandrensende franske gigakys.

Hvis du ikke kan kysse, kan du heller ikke have fantastisk sex. Derfor; lær at kysse ordentligt, kun din og din partners fantasi sætter grænser!

Begynd med lukkede, let adskilte læber, som du stryger hen over din partners læber. Lad være med at stikke hele tungen ned i halsen på hende – den skal bare titte ind. Først når lidenskaben vokser, skal du lade tungen svirpe ind og ud af din partners mund. Følg også konturen af din elskedes læber med din tungespids. En tunge er faktisk meget blød og behagelig, lad derfor være med at spænde i hele kroppen og tungen – slap af og nyd øjeblikket.

Bid og sug let på både over- og underlæbe. Hinduer mener, at der eksisterer en nerveforbindelse mellem overlæbe og kønsorganer, så den smarte “Don” trækker selvfølgelig dette fænomen til sin fordel. Kys din partner over hele ansigtet, idet du veksler mellem let, fjeragtig berøring og dristige og mere intense strejf med læberne.

Varme og kolde væsker intensiverer det erotiske i dine kys. Du kan f.eks. eksperimentere med varme drikke og isterninger – dette styrker sanserne i munden.

Lad være med at opføre dig, som om du skal fjerne mandlerne. Når kysset bliver lidenskabeligt, trækker du tungen lidt ud og lader din mund glide hen over din partners overlæbe for at stimulere de sensitive nervespidser.

Mundhygiejne er utroligt vigtig. Forsøg aldrig at kysse, medmindre du har børstet tænder kort forinden og brugt mundforfrisker og læbepomade, så du er sikker på, at din mund er blød og indbydende.

I gamle dage havde alle hemmelige agenter indopereret en cyanid-kapsel i mundhulen, når de blev afsløret, kunne de bide den i stykker og derved tage deres eget liv, inden de i torturkælderen blev nødt til at røbe hemmeligheder. Måske er det et godt koncept at indoperer en af slagsen, men udskifte cyaniden med kyssefrisk mentol, så kan man, hvis man bliver taget med paraderne nede, lynhurtigt gøre sig kysseklar… på agentagtig maner.

193251

En god måde at øve et kys på er ved, at aftale med sin partner, at i kysser, så længe I kan – ikke bare presser læberne sammen, men alle former for bløde tunge- og læbeberøringer, som I kan finde på. Måske nøjes I med kun at kysse eller bruge tungen for at se, hvad der sker.

Selvom mænd er genitalt fokuserede, har alle et sted, hvor de elsker at blive kysset – ofte langt fra de sædvanlige erogene zoner. Så kys væk, men hvis der ikke kommer en reaktion, så gå videre.

Kys er ikke forbeholdt ansigtet. Man kan kysse overalt, især de erogene zoner, bl.a. bagsiden af knæene, øreflipper, hals, bagdel, bryster eller bryst og hænder. Nogle mennesker elsker at blive kysset på fødderne, mens andre sparker som en araberhingst af skræk blot ved tanken, så tjek forinden.

Udnytter du blot enkelte af disse mange muligheder inden for forførelsens teknikker, skulle jeg hilse og sige fra kvindelige kilder, at så skulle hun være villig til mere end blot udveksling af mundvand – og hermed har du åbnet døren til et endnu sjovere univers.

Så derfor drenge; vær altid væbnet med frisk mund og en tunge i topform – det er vejen frem!

Er du nysgerrig, og vil du vide mere om de forskellige kysseteknikker, kan du f.eks. læse mere på virtualkiss.com

Sundhedsorganisation insisterer på, at du erstatter vagina med det mere inkluderende begreb “front hole” når du snakker om sikker sex.

Læs også: Sundhedsorganisation insisterer på, at du erstatter vagina med det mere inkluderende begreb “front hole” når du snakker om sikker sex.

Kan du lave børn?

Læs også: Kan du lave børn?