Kvinde finder værdifuldt Rolex Daytona "Paul Newman" klemt nede i hynderne på en 170-kroners brugt sofa
Heldigt!
Man hører tit historier om, at folk finder værdifulde sager på genbrugspladser, i brugte møbler eller noget helt tredje. Eksempelvis den ældre generation, som har haft en tendens til at skjule fysiske sedler i diverse kroger og hjørner af deres hus - som familien aldrig opdager, inden bedstemor forlader verdenen, men som en heldig lopper finder i en slidt kommode.
Man ved aldrig!
Og Paul Altieri, manden bag Bob's Watches, har en vild historie fra sin 40 år lange karriere i urbranchen.
En heldig kvinde i Canada, som købte en brugt sofa på et loppemarked til 170 kroner, fik sig noget af en overraskelse. Hun havde faktisk haft sofaen i huset i 4 år (hvem fa'en løfter ikke sine sofapuder i fire år?!), indtil hun en dag finder et ur klemt inde mellem puderne i sin sofa.
Hun skrev rundt for at høre, hvorvidt det var penge værd - og fik så fat i Altieri. Hun ville ikke sende uret til undersøgelse hos ham og så havde hun heller ikke kapital til en flyrejse ned til ham for at få det undersøgt i sydstaterne USA. Altieri havde åbenbart en god mavefornemmelse omkring fundet, og sendte en af sine eksperter afsted.
Og det viste sig, at det intet ringere end en Rolex Daytona 6241 "Paul Newman" - et ur, som vurderes til omkring 1,7 millioner kroner. Og selve Paul Newmans egen udgave blev solgt for 17 millioner dollars!
Se det er en loppefund, der vil noget! Hun solgte uret til den nævnte pris til Altieri - og da hun blev spurgt, hvad pengene skulle gå til?
"Et nyt hus og nye bryster."