Connery

Kvinde, åndemaner og penge

Der er tider, hvor jeg rent faktisk IKKE har ondt af naive piger…

Kvinde, åndemaner og penge
Du er sgu forhekset lille du. Det kommer til at koste dig 7000 kr. til indkøb af 7 lam som skal ofres. Derefter skal du også betale for min rejse til Afrika, så min far kan hjælpe mig med at uddrive de onde ånder, for dem vil du gerne af med, er jeg sikker på. - Desuden synes jeg også vi skal grave 47000 ned i en kasse i en skov i Charlottenlund, for det hele hjælper skal du vide!

Noget i den stil må åndemaneren have sagt til den naive kvinde, som ifølge Ekstrabladet har betalt 184.629 kroner for at få uddrevet onde ånder. 10 andre naive kvinder føler sig også bedraget af samme mand, skriver Urban i dag. Nu er det så undertegnede begynder at stille spørgsmål ved nogle kvinders intelligens? Hvem fanden går hen og sætter sig selv i gæld fordi en afrikansk åndemaner siger, at man er forhekset? Hvem helvede siger ja tak til at grave 47000 kr. ned i en skov? Hvem siger ja tak til at betale 100 kr. for et peberkorn? - Ja du har gættet ganske rigtigt, det gør kvinder!?

Nu er det jo ikke for at sætte kvinder i et dårligt lys. Jeg ville nok også have smidt en 184.629 kroner i skraldespanden, hvis jeg vidste, at jeg ville slippe af med en ond ånd som terroriserede min verden, og gjorde mine rander under øjnene større end de allerede er. Jeg ville sikkert også have gravet 47000 kr. ned i en skov op til flere gange, hvis jeg vidste at min ølmave ville forsvinde... eller vent et øjeblik? Gu fanden i h...... ville jeg da ikke! En af kvinderne har sågar udleveret ½ million til åndemaneren - HVAD SKER DER?

Aviserne skriver tilmed, at det er veluddannede kvinder, som er faldet i med begge ben og med hovedet under armen. Dermed også sagt, at jeg nu har besluttet, at jeg aldrig vil stemme på en kvinde til statsminister. Jeg overvejede ellers tidligere på året konsekvenserne, af en sådan handling og kom frem til at det vel ville være ligeså godt som Fogh, men nu er tingene sgu stillet i et andet lys. Tænk, hvis jeg stemte en kvinde ind, og det første hun gjorde var at give alle pengene til en afrikansk åndemaner, fordi det danske folk ville blive ramt af en voldsom forbandelse, hvis ikke hun gjorde noget straks? - Efter det ville hun sikkert også slagte alle får i landet og grave dem ned i sin baghave... Nej, kvinder, de er sgu nogle gange ikke til at forstå!

Nu sidder den afrikanske mand i fængsel og skal sigtes for bedrageri - i dette tilfælde vil jeg nu nok sige, at vinder kvinderne, så skal alle zoneterapeuter, astrologer og andre alternative behandlere sgu til at passe på. - Men spørgsmålet må være om ikke den naive spiller fallit i det her spil - For hvem fanden er så dum at tro på, at man via ½ million kroner, der bliver gravet ned i en skov, kan blive fri for en ånd man aldrig har set?

Konklusionen må være: Jeg vil søge arbejde som afrikansk åndemaner, for det er der sgu penge i. - Kan jeg ikke blive det, vil jeg blive graver i Charlottenlund skov, for det kan jo være der ligger rester af de nedgravede ofringer!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce