Kunstig intelligens, ven eller fjende?

AI - Kunstig intelligens og robotter er noget der har gået hånd i hånd gennem mange år. Mange vil nikke genkendende til de frygtelige dommedagsscenarier om computerens overtag af menneskets herredømme fra Terminator-filmen, der skyllede ind over verden i 1984. 

Og selvom Terminator er ren science-fiction har den digitale revolution alligevel skabt røre i vandene lige siden. Op igennem halvfemserne så vi, hvordan de industrielle robotter gjorde indtog i vores produktionsvirksomheder - et træk der har kostet en del jobs på på produktionsgulvene, men i sidste ende gjort virksomhederne mere omkostningseffektive.

De tre love kan dog benyttes som opsætning, for den faktiske udvikling af begrænsninger for kunstig intelligens og robotter.

I den virkelige verden kan vi også kigge helt tilbage til 1943, hvor arbejdet omkring afkodningssproget for Turing-kodemaskiner i dag anses for at være det første reelle stykke AI-arbejde. 

Kunstig intelligens i 2019

Kunstig Intelligens fylder allerede en stor del af vores hverdag i 2019, og skal man tro de store teknologivirksomheders udviklingsafdelinger, kommer det til at fylde en enorm del af vores hverdag, bare 5-10 år frem i tiden. 

I sin essens er kunstig intelligens defineret i elektroniske og digitale systemer, der benytter data fra brugere og omgivelser til ikke blot at udføre definerede kommandoer, men til at lære af disse data for at kunne blive klogere og hurtigere til at udføre et væld af automatiserede opgaver. 

Et af de steder vi til daglig støder på kunstig intelligens uden at tænke over det - og har gjort det i flere år - er i søgemaskiner som Google. Her får vi tilpassede resultater baseret på vores internetadfærd, lokation og præferencer. Tidligt i processen var disse automationer primært baseret på den generelle brugermængdes historik, men i de seneste år er disse blevet mere og mere personlige. 

Et nyligt og meget opmærksomhedsvækkende gennembrud i AI finder vi i de seneste modeller af smartphones, hvor både iPhones og Android-telefoner har et meget synligt AI-element, der ses i disse telefoners kameraer - kunstig intelligens, der genkender scener, objekter og situationer, gør vores fotos betydeligt bedre, og har praktisk talt elimineret behovet for det klassiske kompakt-kamera - og samtidig sørger for at praktisk talt alle med en nyere smartphone tager meget bedre fotos - med en meget lettere indlæringskurve. 

Et andet ekstremt synligt fremskridt i kunstig intelligens ser vi i de stemmestyrede assistenter, der startede livet i vores smartphones, men som nu er på vej ud i alle vores elektroniske enheder - det gælder alt fra vores højttalere over hvidevarer og til vores biler. 

Fælles for disse tiltag, er at de øger tilgængeligheden og brugervenligheden, og samtidig gør det enkelte individ i stand til at udføre opgaver, der tidligere ville kræve enten bedre færdigheder eller mere tid. Det er ikke svært at se, hvordan dette skridt i udviklingen både vil kunne lette mange arbejdsgange - og måske også give virksomheder et større incitament til at veksle mennesketimer til digitale løsninger. 

Men kunsten, det kan maskinerne da ikke tage fra os!(?)

I de kreative rækker, har man længe slået på tromme for, at man ikke kan udskifte deres hoveder med digitale processorer, men det er ikke helt sandt. 

For nyligt, har en kunstig intelligens ved navn Watson nemlig skrevet og instrueret en reklamefilm. En sammenhængende en af slagsen. 

Watson er en klog fætter, der igennem årevis er blevet udviklet, blandt de krøllede ingeniører ved IBM. Watson bliver hele tiden klogere, og i efteråret 2018 blev han sat på en seriøs kreativ opgave, da der gennem et fælles projekt skulle skrives reklamefilm for bilmærket Lexus. 

Baseret på data fra alverdens bilreklamefilm gennem tiden, og brugerrespons fra disse, forfattede Watson nemlig et sammenfattet manuskript til en bilreklame, der sidenhen blev videregivet til en menneskelig instruktør; Kevin Macdonald der blandt andet har instrueret The Last King of Scotland og den oscar-vindende dokumentar One Day in September. 

Macdonald udfærdigede herfra den færdige reklamefilm ud fra Watsons manuskript. Her kan man sagtens forestille sig, at et par kreative tekstforfattere har rystet lidt på hænderne. 

Resultatet af reklamefilmen blev en på en gang anderledes dragende, men også en smule kryptisk at se på: Med dramatiske virkemidler havde den kunstige intelligens nemlig krydret den klassiske bilreklames køretur på smukke bjergveje, med tordenvejr og en afsluttende sekvens med en crashtest, der skulle demonstrere bilens nødbremse. Filmens budskab stikker lidt i forskellige retninger: Drama og følelser gengives godt - men sammenhængen er der ikke helt ramt plet, og det giver os en idé om, at AI ikke helt er med på de dygtige reklametænkeres kreative niveau - endnu. 

Ender det hele i et kaotisk overtag til maskinerne?

Anders Quitzau er innovationschef ved IBM Danmark, en mand der kender en del til både WATSON, og hvilken retning udviklingen for kunstig intelligens er på vej i.

“I øjeblikket har vi en form for snæver kunstig intelligens, og det næste trin er generel kunstig intelligens. Det vil sige kunstig intelligens, som kan tage erfaring fra helt andre områder, og overføre til nye vidensområder. Der er nogle der siger, at vi når dertil omkring 2030.” Fortæller han, 

“Nu har jeg været i IT i mange år, og man skal aldrig sige aldrig. Men vi er overhovedet ikke der, hvor vi har AI som opfører sig autonomt, og som har egne mål og sin egen opfattelse af sig selv, som vi ser i Terminator. Man ved ikke engang, hvordan man skulle lave det, hvis det endelig skulle være.

Teknologien er groet ud af menneskeheden med de normer og værdier, som vi har - så jeg ser slet ikke de der dommedagscenarier. Jeg ser heller ikke et scenarie, hvor der ikke er en slukknap et eller andet sted.”

Det fjendtlige maskinovertag er altså stadig ren science fiction. For nu.