Connery

Kunstig intelligens har skabt skræmmende vellydende musik der lyder som Kurt Cobain og Amy Winehouse

Nyt album hylder kunstnere fra klub 27

Lost Tapes of the 27 Club er et ret specielt album. 

Her har man benyttet kunstig intelligens (AI) til at genskabe lyden fra musikere som Kurt Cobain, Amy Winehouse, Jimi Hendrix og Jim Morrison - og det lyder utrolig tæt på den ægte vare.

Fælles for ovenstående artister, er at de alle mistede livet som 27-årige - en tendens der har skabt en slags romantisering af konceptet Klub 27 - En klub der rummer lovende kunstnere, der alle på den ene eller anden måde mistede livet i netop den alder. 

Lost Tapes of the 27 Club har samtidig lanceret en hjemmeside, hvor de gør opmærksom på problemet omkring det mentale helbred hos unge mennesker i musikindustrien - og albummet er ment som en slags wake-up call, til industrien - om at gribe fat i problemerne, før det er for sent. 


Den kunstige intelligens har været inde over store dele af de nye sange. Den har blandt andet lyttet til isolerede lydklip fra både musikken og sangene af de replikerede kunstnere - og brugt denne data til at skabe helt nye melodier og tekster, som falder ind i de forskellige stilarter - slutresultatet er en kombination af den kunstige intelligens kreationer - og en lyd ingeniør, der har komponeret sangene til de færdige resultater. 

Lost Tapes of the 27 Club kan du blandt andet lytte til på Spotify.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce