Viral
Kunde forarget: Pizzamanden drak af pizzasaucen og gik rundt med bare tæer
Sagen starter med en vild anmeldelse, læs den længere nede i artiklen.
“Jeg kom ind for at bestille en pizza med ananas”.
Det kunne godt lyde som starten på en god pizza-joke, men for ejeren af DK Pizza i Snejbjerg, er det bestemt ikke nogen vits.
Det er nemlig starten på en Google-anmeldelse af Metin Üstündags pizzaria, men det er en anmeldelse, som ifølge ham slet ikke har noget på sig.
At DK Pizza i Snejbjerg kunne finde på at lave en pizza med ananas, er ikke den store forbrydelse i anmeldelsen. Det er i stedet det, der sker næst i anmeldelsen, der kun giver én stjerne til pizzariaet.
“Så så jeg pizzamanden drikke pizzasaucen. Derudover gik pizzamanden rundt i bare tæer. Jeg gik igen,” skriver anmelderen, der kalder sig Jens Jensen.
Selvom man til enhver tid kunne påstå, at det er et kvalitetstegn, hvis et pizzarias sovs er så god, at pizzamanden drikker den som coca cola, så er det ikke sådan Metin ser på det.
I et opslag på sin Facebook-side tager han afstand fra opslaget og fortæller, at hændelsen er sket i et andet pizzaria.
“Den beskrevne oplevelse har fundet sted hos DK Pizza Viborg og ikke hos os. Vi kender ikke den person, der bliver nævnt, og den omtalte hændelse har aldrig fundet sted i vores forretning. Derfor er der tydeligvis sket en forveksling mellem to forskellige restauranter.”
I virkeligheden fortæller Metin, at pizzariaet i Viborg må have Verdens bedste pizzasovs.
Hos Connery overvejer vi lige nu, om vi skal besøge DK Pizza og Grill i Viborg for at få en burger med et glas pizzasovs til.
Når pizzamanden selv elsker sovsen, så er den garanteret også god nok til os.
Hvis ikke andet, så er det sikkert og vist, at Metin fra Snejbjerg ikke vil kendes ved at drikke af sovsen, og det budskab vil vi selvfølgelig gerne udbrede.
Se opslaget nedenfor.
Læs også: