Connery

Kulturnatten 2018: Det skal du opleve

Kulturnatten kan både bringe dig i fængsel, nærmere på BDSM-universet, eller en tur til toppen af magtens tinder

På fredag løber Københavns Kulturnat endnu en gang af stablen med over 600 arrangementer, når byen forvandles til et mekka for kulturinteresserede i alle aldre. Det er et super fedt arrangement, hvor både velkendte kulturinstitutioner og steder, som ikke har åbent til daglig, slår dørene op til særarrangementerne, der kun kan opleves den 12. oktober. Med over 600 arrangementer kan det dog være svært at finde hoved og hale i, hvad man egentlig skal opleve. Derfor har jeg kigget hele programmet igennem og udvalgt 8 ret forskellige ting, men som alle med garanti vil give dig en god aften! 

For at deltage skal du købe et kulturpas til 95 kroner, som giver adgang til alle arrangementer samt fri transport med tog, bus og metro i hovedstadsområdet. 

ANNONCE

SMil København

Er du lidt nysgerrig på BDSM, men ved ikke helt, hvordan du skal få svar? Så er kulturnatten et godt bud. Her kan du nemlig få et indblik, når Danmarks største BDSM-forening åbner porten til "en verden hvor smerte, dominans og ydmygelse er lig med ekstase, begær og kærlighed. Mød de mennesker der har en seksualitet, som er en hel del anderledes end klassisk "vanilje". Se de sensuelt indrettede lokaler og oplev den unikke stemning i Danmarks største BDSM-forening." I løbet af aftenen vil der være foredrag, rundvisninger og bondage-show, så mon ikke du får en prøvesmag på, hvad det egentlig er for noget. Man skal dog være min. 18 år for at deltage. 

ANNONCE

Zoologisk Have

Hvis du er fan af zoo, er kulturnatten et godt tidspunkt til at udnytte dette. Ikke nok med at entrebilletten er noget billigere, end en indgang til parken normalt koster - du får også lov at se dyrene efter normal lukketid. Oplev dyrene efter mørkets frembrud og vær med, når dyrene fodres. I år bliver et af områderne tilmed fyldt med food trucks, så er der også mulighed for at få stillet sulten. 

ANNONCE

Københavns Fængslers Museum

Hvis du gerne vil se et fængsel indefra uden at lave noget af det, det normalt kræver, så er kulturnatten en oplagt mulighed. Her får du et kig ind i en lukket verden, og "Fængselsmuseet fortæller historien om det københavnske fængselsvæsen fra 1662 til i dag. Museet ligger tæt på Vestre Fængsels tykke ringmur og med view over store dele af fængslet. Museet rummer forskellige udstillinger, der beskriver livet inden for murene, og hvordan cellerne har været indrettet, herunder barnemordersken Dagmar Overbye's celle."

ANNONCE

Kulturcentret ASSISTENS

Trænger du til lidt uhygge, skal du tage til teater i natten. "På den mørke kirkegård, bag de knirkende låger præsenterer vi en række af Shakespeares store kvindeportrætter med scener fra klassikerne Antonius og Cleoptra, Richard III, Helligtrekongersaften og Othello. Vi indbyder til en aften for hele familien på den historiske kirkegård, hvor du kan opleve klassisk skuespil, stand-up på pladsen, og Shakespeare sær-omvisninger."

Kemisk Institut

Har du lyst til at nørde lidt, skal du tage på Kemisk Institut. Her kan du nemlig blive "forsker for en aften i Universitetsparken. Oplev at kemi er alle vegne. Visuelt effektive demonstrationsforsøg er skummende, brændende, farvede, eksploderede beviser på hvor fedt kemi er."

ANNONCE

IT Universitetet i København

Fremtiden er digital - og hvis du gerne vil lære mere om det, så skal du smutte på IT Universitet til kulturnatten. "Kom ind og oplev et IT-univers spækket med den seneste forskning. Der vil være spændende aktiviteter for både børn og voksne. Oplev den Magiske tryllekunstner Nicklas Berg med tryllerier og sjove ballondyr, forskning indenfor Games, Virtual reality, Hacking, Robotter mm. og følg med i konkurrencen om det bedst pitchede projekt, blandt ITUs studerende."

Folketinget

Vil du gerne vide, hvordan der egentlig ser ud, der hvor beslutningerne træffes? Så har du nu muligheden. "I år markeres 100-året for ibrugtagningen af det nuværende, tredje Christiansborg. Kom forbi og oplev Folketingssalen, gruppeværelser og udvalgslokaler indefra, og se de mange spændende kunstværker i den 100 år gamle bygning – f.eks. statsministerportrætterne i Vandrehallen. Folketingets partier og medarbejdere ser frem til at møde dig og fortælle om hverdagen i Folketinget."

Se det fulde program her. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce