Connery

Kultfilm #4: Jens Lyn

Også kendt som Flash Gordon. Endnu en superheltefilm. Desværre en der er forsvundet i mængden.

"Flash Gordon" eller "Jens Lyn" som den er bedre kendt som, fik aldrig den anerkendelse den er skabt til. Det skal der rettes op på. Den er kult.

Da jeg i sin tid købte "Jens Lyn" på dvd, skyldtes det, at jeg var i gang med at etablere en komplet samling af superheltefilm. Jeg købte den i troen omkring at Jens Lyn var selvsamme "Lynet", der løber hurtigere end the Roadrunner og Speedy Gonzales tilsammen. Men her blev jeg slemt overrasket. Jens Lyn aka Flash Gordon er quarterback hos New York Jets. En "klar" superheltetype.
ANNONCE
Kultfilm #4: Jens Lyn
"Jens Lyn" byder ikke just på en stjernespækket rolleliste. Den ukendte Sam J. Jones fik rollen som Jens, og den lige så ukendte Melody Anderson optræder som Dale (Jens' kvinde). Dog medvirker Timothy Dalton (tidligere James Bond) som Prins Barin, (Jens's kommende sidekick) og selveste Max Von Sydow er Ming the Merciless (Jens's onde modstykke)

Filmens handling går ud på, at Ming the Merciless (Ming den nådesløse) er ude på at teste jordens holdbarhed, ved at udsætte jorden for vulkanudbrud, jordskælv, meteorregn plus meget mere. Hvis jorden gør modstand, tilintetgør han den. Kun en kan redde jorden; En quarterback! (Det lyder lidt tamt, og det er det også). Nå men tilbage til handlingen. Ved et tilfælde bliver Jens Lyn og Dale smidt ind i en rumraket. Den sætter afsted ud i rummet og bliver opfanget af Mings onde håndlangere, der zapper dem til planeten Mongo. Herfra tager historien fart.

Jens nedkæmper på egen hånd en hel garde af Mings håndlangere, blot med et gigantisk guldæg (der minder om en amerikansk fodbold) i favnen. Han afviser Ming the Marciless's labre og foxy rumprinsessedatter, samt prøver at forene de mange folkeslag Ming har kastet sin skygge over. De har dog alle deres uenigheder, planer og traditioner, hvilket Jens må stå model til adskillige gange. Bl.a. på Prins Barins hjemplanet, hvor han skal putte hånden ned i en træstub, der skjuler et grumt skovdyr, der kan koste ham en ganske forfærdelig ende på livet. Alt dette er blot en lille del af filmens plot.

En ikke speciel vild film, men med gode effekter, nogenlunde replikker og superfede kostumer og rekvisitter. (Især rumprinsesse Auras tøj og Ming the Merciless's kvinders outfit). Et godt alternativ til alle de moderne superhelte, der for tiden vises i biograferne.

Selvfølgelig kun et hit hvis du kan lide genren. Den er svær at opdrive. Men kigger du på de rette netbutikker popper den frem, til den nette pris af 100 flade enkroner.

Flash Gordon blev skabt af tegneserieskaberen Alex Raymond i 1934, og den kendte figur har siden optrådt i adskillige serier og tv-shows. Rygterne forlyder nu, at Stephen Sommers, (instruktøren af "Mumien" og "Van Helsing") har købt rettighederne til endnu en film. Opfølger eller remake forlyder der dog intet om foreløbigt. Undertegnede venter med spænding.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce