Connery

Kulørbar

Connery Party Crew gæstede Kulørbar i København...

Det var fredag. Behøver vi forklare mere?
Kulørbar
I afmagt af bachelorprojekt, arbejde og generel afmagt besluttede vi, at det måtte være tid til noget druk. Og til formålet havde vi udvalgt Kulørbar i Boltens Gård i København. Alko-holdet bestod af Showoff, Champen + ven, Teigo, Frentic + dame, undertegnede samt vores yndlingsgroupie, Missshirley.

Kulørbar havde været så venlige at sørge for bord til os, så efter vi havde startet med opvarmning i den royale, satte vi kurs mod det, der skulle være vores legeplads de næste par timer. I indgangen havde de søde garderobepiger hængt en spand op, som man skulle ramme med 20'eren, som garderoben kostede. Showoff virkede fuld, men formåede alligevel at ramme, og det skaffede os den første flaske sprut gratis. Sådan!

Vi fik sat os, og Champen udmærkede sig selv ved at vælte al sodavanden til vores sprut i hans iver for at røre ved en hel flaske sprut, som åbenbart var en sjældenhed i hans verden. Om stedet må siges; cool! For det første var der pakket med lækre mennesker, der ville feste - og så os selvfølgelig. DJ'en fyrede up under de svedigste hits. Sjældent husker jeg at have hørt et så godt miks af nutidige og lidt ældre numre, som gjorde, at vi bare ikke kunne sidde stille.
ANNONCE
Kulørbar
Vi fløj ud på dansegulvet og hev fat i de nærmeste, der så ud som om, de var gået i stå. De blev sendt hen til hjørnet, så de kunne betragte de moves, vi lagde for dagen. Hold da fast, vi var grimme. Da flasken tilbage på bordet var tømt, var der en eller anden tosse, der foreslog Long Island Iced Teas. Skønt. En aktion mit hoved ville takke mig for senere. Missshirley havde efter et stykke tid taget sig sammen til at ville lægge arm mod undertegnede. Resultatet var, at Missshirley har alt for korte arme. Men har lovet at skrive, at hun kæmpede en brav kamp.

Resten af aftenen bød på flere drinks og væsentligt flere klamme og meget forbudte dansetrin. Vi siger mange tak til Kulørbar for gæstfriheden og ikke mindst for at være en usædvanligt fed natklub, der giver den gas fra start til slut.

Connery.dk siger:
Tag på Kulørbar, hvis du er til lækre damer, gode drinks og genial musik!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce