Krigsfilmen 1917 fortsætter de gode takter i ny trailer
Første fulde trailer til krigsbraget er ude
Den nye trailer for Sam Mendes' 1. Verdenskrig-film 1917 er ude, og med det også lidt nye detaljer.
1917 følger to unge britiske soldater, der skal levere en besked til deres allierede, dybt inde i fjendens territorie - en besked, der forhåbentligt kan stoppe et forestående blodbad på hundredevis af soldater.
Filmen er skudt, så den kommer til at ligne et sammenhængende take - altså uden tidshop og lignende virkemidler, og i følge Mendes, kommer det til at skabe et ekstra lag af spænding til filmens fortælling.
1917 får dansk premiere den 23. januar 2020.