Kreativ test: Lenovo Yoga Book
Vi har parret den kreative tablet op med en dygtig tegner!
Af og til bliver man let overvældet og ekstatisk, når man ser præsentationer af elektronik med spændende features og design. I hvert fald tænkte jeg: Wow!, da jeg tidligere på året overværede præsentationen af Lenovos YOGA Book, under elektronikmessen IFA i Berlin.
YOGA Book er coinet med tilnavnet 'produktions-tablet' af den brede offentlighed - det er ikke helt en laptop eller en ultrabook, men det er heller ikke en standard tablet. Med sit fastmonterede tastatur/touchboard, er maskinen nemlig en tænkt hybrid, der forsøger at kombinere vigtige produktive features, med tablettens mere transportable og underholdningsfikserede tilgang.
Devicet har bestemt en bred appeal, i det meget stilrene og transportable design, og hardware der langt overgår sidste juls tablet-ønsker. Den er meget karakteristisk med seneste generation af Lenovos opdyrkede watchband-hængsel og den tynde formfaktor.
Men der er også en mere nichepræget USP, som vi finder i det nytænkende "keyboard", der egentlig er et touchboard, der præsenterer et intelligent touch-keyboard og en "notesblok" (Med integreret Wacom-tech). For ud over at kunne sidde og tage notater i skolelokalet, ved at tegne over denne tablet, er den nemlig også ret appellerende for alverdens tegnere.
Derfor havde jeg også en lidt mere utraditionel tanke, i forhold til tilgangen af en test af YOGA Book. Mit forslag til Lenovo, var at lade en rigtig tegner prøvekøre devicet. Personligt er jeg slet ikke dygtig nok, til at udforske, hvor godt et redskab vi har at gøre med, i forhold til tegnere og kunstnere. Derfor har vi taget en illustrator ind.
Næste afsnit er baseret på hendes uforbeholdne mening om maskinen, efter et par dage med masser af tegneri.
"
Efter flere år hvor jeg helt akavet, svedig og viklet ind i ledninger, har siddet i sofaen, og balanceret en tablet og en bærbar computer på benene når jeg har malet digitale malerier, har jeg fået fingrene i en Lenovo Yoga Book: En super flot, tynd og let 2-in-1 tablet med medfølgende stylus pen.
Uden at gå for meget i tekniske detaljer, bliver jeg nødt til at nævne det futuristiske halo-keyboard: Selve tegnepladen forvandles til et halo-keyboard ved et tryk på en knap.
Den medfølgende pen er ligeså meget kuglepen, som det er stylus pen. Man kan skifte mellem standard stylus eller skifte den ud med en ballpoint-tip; placér et stykke papir på tegnepladen og tegn direkte på papir med blæk og se dine noter eller skitser blive tracet direkte ind på computeren og automatisk gemt i Lenovo Note Saver.
Der medfølger en blok, specifikt til dette formål. Bagsiden er magnetisk så den kan sættes fast på tegnebrættet. Man kan folde tablet’en, og bruge den som et underlag imens man skriver eller tegner. Skærmen slukkes automatisk.
Man kan også folde Lenovo Yoga Book, så kun skærmen er i brug. Dette er især praktisk hvis man er i toget og bare lige skal tjekke mails. Faktisk kan du også tegne direkte på skærmen med din stylus-pen, eller med fingrene for den sags skyld, man skal bare slå “AnyPen”-mode til, først.
Lenovo YOGA Book er et fantastisk tegneredskab. Jeg kan tage den med på Café, med i toget og med på rejser. Den vejer intet, og kan sagtens være i tasken. Jeg tror at Lenovo Yoga Book er skræddersyet til kunstnere og designere. Men jeg kan også anbefale den, hvis du er studerende, eller hvis du bare leder efter en tablet med et lækkert design.
Fordele:
- Super innovativ maskine. Har aldrig set noget lignende.
- Designet. Super clean.
- Painting-appen ArtRage medfølger.
- Skærmens farver. 100% sRGB gamut
- Halo keyboard.
- Tegnebrættet opfanger tryk og pen-strøg perfekt
- Super brugervenlig, også hvis du ikke er vant til Android.
Ulemper:
- Keyboardets auto-correct kan være super irriterende hvis man f.eks. skriver både dansk og engelsk – Men det kan slås fra.
- Der er vitterligt ikke flere ulemper.
Illustratoren tegner
HALO-keyboard
Det fastmonterede keyboard har fået navnet Halo. Halo-keyboardet har to hovedmodes, den ene er 'Type Mode', hvor den sorte overflader lyser op med layoutet af et traditionelt keyboard. Det er 100% touchbaseret, og den medfølgende software er forholdsvis intelligent. Det ses blandt andet i auto-completion og autokorrektion, men også i den specifikke brugers skrivevaner. Hvis du har store hænder, og har svært ved at ramme space-knappen direkte på, lærer tastaturet, at du rammer fem millimeter under knappen, og registrerer det stadig som den rigtige knap - det er en god løsning, på et eller frustrerende problem, som jeg har oplevet i andre tablet-keyboards.
Keyboardet yder også 'haptic feedback', som vi kender fra flere af vores mobil-keyboards - en let vibration, der giver dig en let feedback på, at du har ramt en knap.
Den anden hoved-feature på keyboard er tegnebrættet. Teknologien er udviklet i samarbejde med Wacom, der er den største producent af traditionelle boards til frihåndstegning på computere. Boardet kan bruges til små skriblerier, notater og mere seriøse tegninger (Som illustreret ovenfor), og fungerer enten med medfølgende stylus (der også kan benyttes som traditionel pen med blæk) enten direkte på boardet, eller med et mellemlag af fysisk papir - det gør det muligt at lave en fysisk tegning, samtidig med en digital. Den medfølgende pen registrerer over 2048 pressure points, og det giver et væld af nuancer, når en streg skal sættes.
Generelt
YOGA Book er dog ikke kun til seriøst arbejde og notater. Værende en del af YOGA-serien, har man mulighed for at dreje keyboardet hele vejen rundt, og det giver fuld bevægelsesfrihed, til enten at køre det hele vejen rundt, og have en traditionel tablet-oplevelse, eller at justere den til den perfekte telt-tilstand, når man lige skal ligge i sengen og se en film, inden sengetid. Tabletten byder på en 10.1" full-HD skærm, fornuftig lyd fra de indbyggede Dolby Atmos højttalere, og masser af batteritid til streaming - batteriet har en kapacitet på 8500 MAh, og det er nok til op mod 13 timers koncentreret brug på en opladning.
Lenovo YOGA Book
Specifikationer:
Styresystem: Android 6.0
Processor: Intel Atom X5-Z8550 (2.40 GHz)
RAM: 4GB LPDDR3
Harddisk: 64GB med mulighed for udvidelse via microSD (Op til 128GB+)
Batteri: 8500 MAh Li-ion
Display: 10.1" IPS LED Full-HD (1920 x 1200) Touch
Lyd: Dolby Atmos
Størrelse (B x D x H) 25.65cm x 0,96cm x 17,07cm
Vægt: 690 gram
Kabinet: Metal
Farver: Carbon Black, Gunmetal Grey, Champagne Gold
Kamera: Bag: 8 MP Auto-Focus, Front : 2 MP Fixed-Focus
Sensorer: Vibrator,G-Sensor, Ambient Light Sensor, Hall Sensor, GPS, A-GPS
WiFi: 11a/b/g/n/ac
Pris og tilgængelighed:
Yoga Book er tilgængelig i to versioner. 3995,- kroner for Android-versionen og 4995,- kroner. for Windows-versionen.
Læs mere og find nærmeste forhandler på: Lenovo.com