Connery

Kommende spil til Xbox360

Til når vinteren banker på døren.

I den her artikel vil jeg komme ind på de spil, som man skal have, hvis man vil sikre sig at få en sjov kold vinter, hvor bilen ikke kan starte, og det er for koldt til at gå hen til det lokale diskotek en fredag nat.
Kommende spil til Xbox360
1. Rainbow Six Vegas
Tom Clancy's Rainbow Six Vegas er et spil hvor du skal ud på de kaotiske gader, som er fyldt med terrorisme. Det forgår i Las Vegas, hvor du med din gruppe skal ud og sikre at gaderne bliver fredelige.

Det er et spil som jeg har set på trailer, og jeg må sige at du får kamp for alle pengene. Hvis du er fan af de forrige Rainbow Six spil, som jeg er, så vil du elske det her spil. Grafikken er for fed, og bevægelserne af de forskellige figurer gør dem utrolig levende. Det er heller ikke blot et spil, hvor man skal skyde og dræbe alt der bevæger sig. Det er utrolig strategisk, og det har meget at gøre med at kunne kommunikere med de andre. Et spil som helt klart kan få mig til at droppe min farfars fødselsdag i februar måned.
ANNONCE
Kommende spil til Xbox360
2. Dead Rising              
Dead Rising handler om fotografen Frank West, som tager til en by i håb om at der er en kæmpe historie, da byen er blevet lukket af. Han finder dog hurtig ud af, at stedet er fyldt med levende døde mennesker, som ikke er sjove at komme for tæt på.

Det her spil bliver for fedt. Det er både en kamp om at redde sig selv, men også at redde de andre overlevende. Det er også utrolig sjovt, fordi spillet ingen grænser har. Du kan bruge alt hvad du vil til at dræbe de klamme zombier. Dog vil jeg sige, at spillet måske efter 20 timer begynder at blive lidt ensformigt. Det er selvfølgelig bare et gæt, men ud fra erfaring af andre spil, så vil det være mit bud. Jeg har prøvet det på demo, og det virker fedt. Det er selvfølgelig et spil hvor blod og vold er centrum, men der er også et mål med det hele.

Hvis du er en, som lige har købt en Xbox360, eller overvejer det, så kan jeg varmt anbefale dig de her spil:  

Battlefield 2 (modern combat)
Spillet er for fedt online. Hvis du ikke har mulighed for at spille online, så vil jeg nok ikke købe det her spil.  

Burnout revenge Alt for fedt spil, det er sjovt, både som single player men også online. Det her spil er alt for fedt. Et rigtig drengespil. Du skal virkelig have øjnene åbne, for tro mig, det går stærkt. Fasten your seatbelts!

Condemned En FBI agent som er på jagt efter seriemordere. Det spil er creepy. Så hvis du er en sart sjæl, så skal du ikke slukke lyset og spille det her spil. Du får mareridt!  

Ghost Recon (Advanced warfighter) Det er et rigtig fedt spil, bare ikke online. At spille online med det her spil, stinker! Og slutningen er heller ikke noget at råbe hurra for. Men ellers så er spillet rigtig fedt, fed grafik og bevægelsen er gode. Men må indrømme, at de soldater du har med dig ikke lige er de klogeste der findes.  

Oblivion
Det spil er for fedt. Hvis du derimod ikke er til rollespil, så skal du ikke købe det her spil. Men grafikken er noget af det flotteste jeg længe har set. Det spil er også det største jeg nogensinde har oplevet. Jeg har spillet så mange timer, men har ikke engang oplevet halvdelen af det endnu. For mig er det spil alt for fedt, og værd at bruge mange timer på.  

Det her var så spillene, og tro mig gutter, de er for fede. Der kommer selvfølgelig et spil som vi alle venter på, og det er Halo 3, den udkommer godt nok først i år 2007. Men jeg vil komme med en meget uddybende bedømmelse af spillet når jeg har prøvet det.  

Så ikke noget med at bruge penge på kælke og skirejser, brug dem hellere på en Xbox360 og en masse spil.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce