Connery

Kom med på herremoden op til vinter

Temperaturerne nærmer sig frysepunktet, og det skal du forholde dig til

Vinteren har i den grad gjort sit indtog, og den har nu lagt sit kolde tæppe over vores lille land. Temperaturerne nærmer sig frysepunktet, og det skal du forholde dig til. Det kræver nemlig både, at du har en praktisk og varm påklædning, men derudover skal det selvfølgelig se godt ud. Derfor kommer vi her med nogle gode råd til, hvordan du skal klæde dig i de kolde måneder, hvis du vil være med på moden.

Frakken er et must

Har du ikke allerede en frakke i din garderobe, skal du have kreditkortet frem, for så skal der investeres, og det kan kun gå for langsomt. En frakke har jo naturligvis sin praktiske funktion, som er, at den holder dig dejlig varm, selv når temperaturen ligger på den ubehagelige side af 0. Dog er den vigtigste funktion nok alligevel, at du får et stykke tøj, som er indbegrebet af vintermoden. Frakken går godt til det meste, men den vil tage ekstra godt ud, hvis du kombinerer den med et halsterklæde og et par handsker der matcher farven.

Er det første gang, du kommer i en frakke, kan du godt føle, at det ser lidt mærkeligt ud, men du bliver hurtigt vant til det. Dine omgivelser vil derimod vide fra første sekund, de ser dig i din frakke, at du er en person, som går op i stil og mode.

Kort sagt skal du have købt eller ønske dig en frakke, og den skal gerne blive fast inventar i din garderobe meget hurtigt, hvis det ikke allerede er tilfældet.

Chelsea boots er og bliver et hit

De kom, og tog markedet med storm, og det er stadig den model, du skal have fat i, når det kommer til fodtøjet. Chelsea boots er komfortable at have på, da de sidder tæt om dine fødder samt ankler, som elastikken hjælper med. Ydermere er elastikken praktisk, da du hurtigt kan få dine støvler af og på, så du slipper for at sidde på knæ og snøre dem, hvilket er skønt, hvis det hele skal på lidt stærkt.

Omkring designet så er de minimalistiske, og der er ikke meget pang over dem som udgangspunkt. Netop derfor kan du kombinere dine chelsea boots med de fleste stilarter, og de vil helt sikkert være et hit med din frakke og måske et par sorte jeans.

Vinteren er over os, og er ovenstående ikke en del af din garderobe, skal du have gjort noget. Holder prisen dig fra at købe, og er det derfor, din garderobe ikke allerede indeholder det, så ønsk dig det i gave eller få lidt flere penge til forbrug.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce