Connery

København vs. Jylland

En særdeles unfair kamp!

Vi har alle hørt navnet Jylland, men hvordan skal man egentlig forholde sig til det? Findes det virkelig, eller er det bare noget medierne* har fundet på? Førnævnte problemstilling er faktisk noget jeg har tænkt over længe. Men for at få svar på det, slog jeg Jylland op i en retskrivnings- og betydningsordbog, og blev straks meget klogere. Her stod: "= halvø, der er en del af Danmark".
ANNONCE
København vs. Jylland
Se, det var noget, man kunne forholde sig til. Jylland var altså et sted i Danmark, placeret mange kilometer* i retning imod Amerika*. Et sted, hvor der åbenbart bor folk. Folk som tilnærmelsesvis kan kaldes for danskere. Men hvad har de derover mod vest? Hvorfor bliver de ikke kasseret, eller solgt til Tyskland? Har/kan de virkelig noget, vi ikke har/kan her i København? Sagen måtte undersøges nærmere.

Nedenstående artikel er skrevet med et glimt i øjet og er ment ironisk.

Jeg har efterhånden brugt mange timer på at finde baggrundsviden om de såkaldte jyder, hvad de kan og hvad de har. Og det skal allerede fra start siges, at jeg blev dybt overrasket - Jeg vil vove at påstå, at de ikke kan/har noget som helst. Eller sagt på en anden måde, ordet "jyde" er selve begrebet for uduelighed*.

Jeg er ganske sikker på mange vil gå i protest imod denne artikel, folk der føler sig støt eller overset. Især jyder som føler, at jeg direkte angriber dem, jyder som er stolte af at være jyder. Men husk, I skal se denne artikel som et bevis på, at min påstand er sand. I kan/har jo intet - Så indse det dog!

Og til jer øboer*, rundt omkring i landet, som føler at jeg fuldstændig har valgt at overse Jer. Det er helt bevidst gjort, og det tror jeg I skal være ganske godt tilfredse med!

For at bevise min ovenstående påstand, har jeg valgt at opstille et vidst antal punkter, hvor jeg sammenligner København med Jylland. Punkter hvor jeg på bedst muligt maner, vil overbevise jeg alle om, at København er "The Place To Be".

Jeg har valgt følgende punkter: Kløgtighed*, sport, musik, øl og attraktioner*.

Kløgtighed:

Ser vi på jyders kløgtighed, i forhold til københavneres, er den desværre meget meget lav. Så lav, at det faktisk kan betegnes som et problem for selve danskheden. Men alt har en forklaring, og jyders kløgtighed er ingen undtagelse.

Hovedparten af jer jyder har haltet lidt efter med udviklingen. Dvs. I lever, som vi københavnere levede for flere hundrede år siden. Marker, bondegårde, dyr og anden form for landbrug. Dette er egentlig ikke noget problem i sig selv, da vi har lært at drive optimal udnyttelse af jeres uvidenhed. Men ønsker vi, at Danmark fortsat skal være i spidsen på det teknologiske* verdensplan, har I kraftigt brug for hjælp.

Hjælp i form af veluddannede folk, skoler, moderne teknologi mm. Men hvor skal denne hjælp komme fra, da de færreste københavnere ønsker at rejse til det evige mørke i længere tid? Et godt spørgsmål, som jeg desværre ikke kan svare på. Det må være op til regeringen at finde en løsning. Eller måske Jer læsere?

Men for at komme tilbage til emnet, jyders kløgtighed, har jeg valgt at hjælpe Jer (jyderne) lidt. I har sikkert undret jer over, hvad de stjerner efter mange af ordene, samt hvad selve ordet betyder. Men de er placeret for, at også U I kan deltage i den efterfølgende debat, og dermed få en sammenhæng ud af denne læsning.

Ord efterfulgt af en stjerne betyder nemlig, at ordet kan findes på ordlisten nederst på siden. En liste med de sværeste ord gennem hele denne artikel, samt en tilhørende ordforklaring. På denne måde bør I også have en chance.

Som et bevis på ovenstående, lavede vores alle sammen tv-kanal TV2, for ikke så længe siden, et show ved navn: "Test Nationen". Her testede de mere end 46.000 mennesker landet over, og fandt ud af, at jyder generelt var dummere end københavnere. Den gennemsnitlige jydes IQ* lå på sølle 104, mens københavnernes lå på 108.
ANNONCE
København vs. Jylland
Sport:

Tager vi et kig på sportens verden, ser det heller ikke for godt ud for jer. Tag nu bare fodbold*. I har 8 hold ud af 12 mulige pladser i Superligaen*. Det er i sig selv meget flot, men da 7 af holdene er placeret fra 6. pladsen og nedefter begynder man at overveje at de måske er fejlplaceret. Som sammenligning, har vi her i København 3 hold, som alle er placeret i top 4. Hvoraf nr. 1 og 2, henholdsvis FCK og Brøndby, som er placeret i toppen hvert år. I modsætning til samtlige jyske hold, som tilfældigt placerer sig, år efter år, på den nederste del af skalaen.

For nu at blive ved denne sportsgren, er fodbold i København meget populært. Så populært, at det faktisk kan tiltrække store mængder tilskuere. Både Brøndby og FCK runder 15.000 tilskuere i samtlige kampe, mere en dobbelt så meget som samtlige jyske hold. Men okay - De jyske marker har også en hvis begrænsning.

Musik:

Punktet musik vil jeg næsten kalde unfair. Men trods dette faktum synes jeg alligevel, det skal bringes på banen. Kort sagt har instrumenter* aldrig været jeres stærke side, med mindre det har med primitiv slagkunst at gøre. 2 pinde ved navn Claves, som giver en lyd når man slår den imod hinanden, er hvad I kan præstere.

Nej - skal man høre musik, skal man til København. Tag nu for eksempel Kashmir, som lige har udgivet deres nye album, On Balance Palace på verdensplan. De blev dannet på Kastanievejens Efterskole, København, i 1991. I 1993 blev de nr. 2 til DM i rock* efter Dizzy Mizz Lizzy, og har lige siden toppet den danske rockliste. Men nu er de blevet kendte uden for landets grænser, både i Jylland og endnu længere væk.

Se, det er, hvad man kan kalde musik, og kunstnere man kan være stolte af. Kashmir kan tiltrække enorme forsamlinger til koncerter, skabe en super stemning og har på det seneste samarbejdet med David Bowie. Det er stort, det er flot, og de eneste I har at sammenligne dem med, er Sussi og Leo.
ANNONCE
København vs. Jylland
Drikkelse:

I København har vi tradition for at drikke en masse af øl*, gå en masse i byen og lave en masse af sjov - sammen. I har, efter min mening, stadig meget at lære "over there".

Punkter som til dels hører sammen, men det er dog specielt ét punkt jeg føler vigtigst.

Her i København har vi to rigtig store bryggerier. Bryggerier som har vokset sig enorme gennem længere tid og hvis øl, man kan købe overalt i verden. Her er selvfølgelig tale om bryggerierne Carlsberg og Tuborg. Men hvad drikker de i Jylland, inden den store aftenudflugt til den nærmeste landsby? - Jo svaret er ganske enkelt. Mælk. Spørgsmålet er bare om Arla på nogen måde kan sammenlignes med Carlsberg og Tuborg? - Ja, jeg tror ikke!

Attraktioner:

Lige meget hvor man møder en jyde, om det er på gaden, på bar eller på Connery* snakker de konstant om, hvad de har derover. De får det til at lyde som om de har alt, hvilken egentlig også passer. De har næsten det samme som os københavnere, bare i et meget meget mindre størrelsesforhold.

Lad os tage nogle eksempler. I København har vi to store forlystelsesparker, Tivoli og Dyrehavsbakken (Bakken). Forlystelsesparker som hver sommer tiltrækker enorme mængder af turister, samt almindelige danske besøgende.

Tivoli er enormt flot indrettet med kulørte* lamper, blomster og flotte byggestile. Bakken derimod er knap så køn, men til gengæld placeret midt i paradiset, Dyrehaven. To steder hvor man kan bruge mange timer, og snolde for store summer. Men hvad har I i Jylland til sammenligning? - Svaret er Kloster Mærken.

Jeg er sikker på, at 99% af os københavnere ikke har den fjerneste ide om, hvad ordet Kloster Mærken er, hvor det er og hvad det gør, men netop dette skal der laves om på nu. Kloster Mærken er det jyske svar på Tivoli og Dyrehavsbakken, enhver jydes drømmested, som er placeret i byen Løgumkloster i Sønderjylland. Men i modsætning til Tivoli og Dyrehavsbakken har Kloster Mærken kun åbent 3 dage om året. Lidt fesent, men dog nok for en simpel jyde. Som de skriver på deres hjemmeside: "Tre dage, hvor Løgumkloster vil stå på hovedet" - Ja, de er skøre, de jyder.

Trænger vi københavnere til nyt tøj, eller bare en hyggelig bytur med gutterne, er Strøget det perfekte valg. Masser af tøjbutikker, fastfoodrestauranter osv. Men hvad er jydernes svar på strøget? - Hvor tager de hen, når de mangler nyt tøj eller bare en hyggelig gåtur blandt mange ligesindede?

Efter at have kontaktet mange af disse jyder, er jeg kommet frem til stedet de kalder for: Den Gamle By. Her er alt, hvad en jyde behøver: En bager, en købmand, en boghandel og selvfølgelig en masse boder, som sælger alt fra sivsko til
Nu har vi set på forlystelsesparker og hele byer/bydele, men hvad har de af bygninger, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med vores? Midt i København har vi Rundetårn, som blev bygget af Kong Christian IV. En flot, stor og særdeles kendt bygning midt i København, hvorfra man har en flot udsigt.

Men hvad gør jyderne hvis de vil have et overblik over landsbyen? - Jo, de kravler op i Vandtårnet i Tønder. Et vandtårn, som blev opført i det herrens år af 1902, som netop er blevet renoveret, vel og mærke af den gavmilde københavner A.P. Møller. De stakkels jyder skal, som tidligere nævnt, bruge hjælp.
ANNONCE
København vs. Jylland
Synes man godt om stjerner* og bor i København er Tycho Brahe Planetarium, det absolut bedste sted at tage ind. Her vises flotte dokumentarfilm, samt film om astronomi*, på et enormt lærred der dækker hele synsfeltet.

Egentlig er det mærkeligt at lave en sådan "biograf", da man jo bare kan se på stjernerne om natten, men så alligevel ikke. I København, nattelivets paradis, er der for meget lys fra gadelygter*, vinduer, biler osv., så det ikke er muligt at se stjernerne.

Dette problem har de dog ikke i Jylland, men alligevel har de efterlignet os københavnere. De har bygget et Planetarium ved navn Orion Planetarium. Men en sammenligning mellem disse to planetarier vil næsten være synd - Billedet taler for sig selv!

Ordliste:

Medie - Kanal for udbredelse af information. Bl.a. TV, radio og aviser.

Kilometer - Måleenhed. En kilometer = Et tusinde meter. En meter = 1/8 stenkast.

Amerika - Et Land langt langt mod vest.

Uduelig - Som ikke duer.

Øbo - En der bor på en ø.

Kløgtig - Klog eller snedig.

Attraktion - Seværdighed. Noget der trækker folk til.

Teknologi - Maskiner, metoder osv. som bygger på denne videnskab.

IQ - intelligenskvotient, dvs. din "generelle kognitive evne".

Fodbold - Sportsgren hvor man løber efter en bold.

Superliga - Den bedste fodbold
Instrument - Genstand man spiller på.

Rock - Genre indenfor musik.

Øl - Drik brygget på humle.

Connery - Denne side.

Kulør - Andet ord for farve.

Stjerne - En af de lysene prikker, der ses oppe på himlen om natten.

Astronomi - Videnskaben om himmellegemerne.

Gadelygte - En form for lampe der oplyser vejen/gaden.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce