Connery

København rundt

Vi havde mange gange snakket om, hvor i København man skulle bruge en lørdag aften med gutterne - så vi satte os for at finde ud af det.

Stedet skulle være for drengerøve, men skulle også godt lugte lidt af kvalitet. Jeg var selv lige flyttet tilbage til Danmark efter at have boet et par år i Malmø, og kendte derfor ikke det store til nattelivet i København.
København rundt
Efterhånden som tøserne fra dagen før var blevet smidt ud, og tømmermændene havde lagt sig, begyndt vi at gøre os klar. 
Et hurtigt bad, et par kølige pils og så en ren skjorte.
Læs videre, og hør hvordan aftenen gik!

Baren Floss
(Larsbjørnsstræde 10 - 1454 København K).

Fluss er et hyggeligt lille sted, som ligger i den gamle pis-rende i hjertet af København.
Stedet har en lille bar, og en trappe ned til kælderen - hvor der i øvrigt måtte ryges, hvilket tydeligt kunne ses på den kæmpe røgsky som mødte os på vej ned (ingen udluftning).


Stedet er såmænd hyggeligt nok, og der kan KUN købes øl 2 af gangen, tilgengæld er de så billige at andet ikke kan ønskes - farvoriten 2 guldøl koster 30 kr. i happy hour (mellem 22.00-23.00) - ellers koster de 34 kr.

Der var fyldt med folk fra Unicef-, Amnesty- og WSPA - stedet var vist var samlingsstue for de forskellige organisationer.


Vi drak vores øl ud, og smuttede stille og roligt - ud for at opleve noget mere, og ikke mindst for at få lidt frisk luft...

Pris niveau:
2 Tuborg - 22 kr.
2 Guld Tuborg - 34 kr.

Vejen faldt herefter forbi

Heidis beer bar
(Vestergade 18 - 1456 København K), som er en ægte tyroler bar i hjertet at København, lige ved siden af Råhuspladsen.

At kalde det en øl bar er måske en overdrivelse, men der alligvel et pænt ølkort (dog langt overgået af tøsedrinks) - hvorfra vi tester
Pris niveau: 1 liter Tuborg - 75 kr.

Charlie's Bar (Pilestræde 33 - 1112 København K)
viste sig at være aftens højdepunkt - den eneste bar i Danmark som har den engelske ølpris Cask Marque - som er det samme som Michelin-stjerner inden for gastronomien. Kun 5% af de 64.000 pubber i storbritanien har den fornemme pris, som kræver at pubben skal føre engelsk kvalitets-øl og disse skal serveres og behandles på den bedste måde. Testerne besøger baren to gange, sikke et job!

Efter at have studeret de mange forskellige øl, fik vi endelig bestilt. Imens de dejlige øl blev skænket, snakkede vi med ejeren, og han fortalte at stedet skulle være som at komme ind i hans dagligstue. Alle skulle være velkommen. Her brugte vi et par timer, og fik smagt en masse forskellige øl - kendte som ukendte - et rent paradis for drengerøve.

Pris niveau:
Mellem 50-100 kr. pr. øl

Efter at have fået et par dejlige øl hos Charlie, gik vores tur videre til pubben

Streckers (Axeltorv 2 - 1609 København V), som også holder sig i den engelsk pubstil - dog ikke på samme plan som hos Charlie.

Vi møder en blanding af café, natbar og pub - og ved siden af, hos Jungle Diner, kan man også få sig en måltid mad. Vi bestilte et par rigtige herrebøffer, men blev dog slemt skuffet - vi fik en lille kold bøf, noget kølig sovs og nogle fritter - da vi så spurgte om det passede at maden skulle være kold, fik vi afvide, at vi da bare kunne 'smutte et andet sted hen, hvis vi var utilfredse'.... Det gjorde vi så....

Pris niveau:
Stor fadøl - 50 kr.
Kold bøf - 149 kr.

Efter et dejlig stort måltid hos 'A Hereford Beefstouw' (ved tivoli), hvor man i øvrigt selv krydser af hvilken bøf man vil have - og hvordan den skal være (den var automatisk varm) - gik turen et smut forbi

Axelborg bodega
(Axeltorv 1 - 1509 København V)
som i øvrigt er Simon Spies tidligere stamværtshus - der er sågar et skilt ved hans gamle plads derinde. 
Stedet er fra 1918, og det kan tydeligt ses. Der er ikke meget som er fornyet siden, men stedet er alligevel hyggeligt, og man kan sidde i fred og ro.

Pris niveau:
Flaskeøl - 25 kr


Vi var blevet enige om, at vi også måtte en tur ned i Istedgade og kigge - i den 'hårde' ende selvfølgelig. Stedet der blev valgt, er værtshuset fra filmen Pusher, nemlig

Baren Spunk
(Istedgade 17 - 1650 København V).
Her fik vi os en god kølig fadøl, lidt whiskey og lidt kaffe. Stedet er pænt, velholdt, hyggeligt, og er dekoreret med pengesedler fra forskellige lande - og en masse metal plader med Mulighederne er mange i Istedgade, så vi skyndte os videre - da vi hverken ville købe det ene eller det andet...

Pris niveau:
Flaskeøl - 25 kr.


Turen blev sluttede af på diskoteket Luux (Nørregade), men anmeldelsen af diskotekterne i København må I vente med til næste gang...

Hvad er dit favoritsted, prisniveau og hvor i landet findes det?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce