Klaxons - Myths of the Near Future
Spændende debutalbum fra britiske Klaxons der desværre ikke helt lever op til sit eget potentiale.
Det er efterhånden ved at være fast rutine i musikverdenen,at mindst ét nyt band hvert år skal hypes til revolutionerende højder, hvorfra ned virker som den eneste vej frem.
Den rolle har Klaxons udfyldt den seneste tid, og nu er deres debutalbum Myths of the Near Future endelig på gaden. Det er ved første gennemlytning åbenlyst, hvad der har fået hype-klokkerne til at ringe, men det viser sig desværre efterfølgende, at albummet ikke formår at bevæge sig fra at være spændende til at være vedkommende.
Klaxons har lyden af et band på kanten af tidens lyd med det ene ben plantet i fremtiden og det andet i fortiden. Musikken er fyldt med en potent energi, der gør den umiddelbart forførende. Efter en relativt stille start bryder albummet ud i sirener, synthesizers og et forrygende tempo med nummeret Atlantis to Interzone. Der er en uopsættelighed over nummeret, som kræver lytterens fulde opmærksomhed. Invitationen til Klaxons' musikalske univers ligger i ordene "We're fragments of fiction", der slynges ud som et kunstnerisk statement to gange i løbet af nummeret. Der er ingen tvivl, om at Klaxons' ord her lægger op til at blive opfattet som større end deres musikalske projekt; snarere som et generationsdefinerende manifest som vil tage sig attraktivt ud for alverdens unge i en søgen efter deres samtid. Klaxons lægger op til mere end musikalske landvindinger.
Det er desværre også her, Klaxons fejler. For mens den musikalske overlegenhed fortsætter albummet igennem, taber det en del af sin troværdighed i en lyrik, der er en besynderlig sammenblanding af sci-fi, okkulte referencer, og ord der virker kastet sammen i en grundlæggende ligegyldig blanding. Det er ikke, at Klaxons har gjort deres håndværk dårligt, for den rodede lyrik emmer af en mystik, der for en sikkert ikke ubetydelig del af målgruppen vil fremstå som dyb; det er blot sket på bekostning af egentlige vedkommende overvejelser. Enkelte steder viser Klaxons, at de har det i sig at være mere end bare det nyeste spændende skud på en forgrenet musikalsk udvikling. Særligt på nummeret Golden Skans formår gruppen at bruge energien i musikken til rent faktisk at tale til deres lyttere, ligesom covernummeret It's Not Over Yet er en inderlig kærlighedserklæring lagt ovenpå jagende synthesizers.
Myths of the Near Future kan anbefales for musikentusiaster, der gerne vil høre lydsiden af et album, der kunne være blevet en klassiker, hvis ikke det havde været for dets grundlæggende mangel på tanker og budskaber. Klaxons byder på spændende musikalske opdagelser, men desværre ikke på et album som om et par år vil være mere end en historisk kuriositet i cd-samlingen. For det giver jeg 3,5 stjerne, og et håb om at jeg kommer til at opleve gruppen live, hvor de dansable og kraftfyldte numre må kunne sætte gang i enhver fest.
Trackliste:
01. Two Receivers
02. Atlantis to Interzone
03. Golden Stars
04. Totem on the Timeline
05. As Above, So Below
06. Isle of Her
07. Gravity's Rainbow
08. Forgotten Works
09. Magick
10. It's Not Over Yet
11. Four Horsemen of 2012
Den rolle har Klaxons udfyldt den seneste tid, og nu er deres debutalbum Myths of the Near Future endelig på gaden. Det er ved første gennemlytning åbenlyst, hvad der har fået hype-klokkerne til at ringe, men det viser sig desværre efterfølgende, at albummet ikke formår at bevæge sig fra at være spændende til at være vedkommende.
Klaxons har lyden af et band på kanten af tidens lyd med det ene ben plantet i fremtiden og det andet i fortiden. Musikken er fyldt med en potent energi, der gør den umiddelbart forførende. Efter en relativt stille start bryder albummet ud i sirener, synthesizers og et forrygende tempo med nummeret Atlantis to Interzone. Der er en uopsættelighed over nummeret, som kræver lytterens fulde opmærksomhed. Invitationen til Klaxons' musikalske univers ligger i ordene "We're fragments of fiction", der slynges ud som et kunstnerisk statement to gange i løbet af nummeret. Der er ingen tvivl, om at Klaxons' ord her lægger op til at blive opfattet som større end deres musikalske projekt; snarere som et generationsdefinerende manifest som vil tage sig attraktivt ud for alverdens unge i en søgen efter deres samtid. Klaxons lægger op til mere end musikalske landvindinger.
Det er desværre også her, Klaxons fejler. For mens den musikalske overlegenhed fortsætter albummet igennem, taber det en del af sin troværdighed i en lyrik, der er en besynderlig sammenblanding af sci-fi, okkulte referencer, og ord der virker kastet sammen i en grundlæggende ligegyldig blanding. Det er ikke, at Klaxons har gjort deres håndværk dårligt, for den rodede lyrik emmer af en mystik, der for en sikkert ikke ubetydelig del af målgruppen vil fremstå som dyb; det er blot sket på bekostning af egentlige vedkommende overvejelser. Enkelte steder viser Klaxons, at de har det i sig at være mere end bare det nyeste spændende skud på en forgrenet musikalsk udvikling. Særligt på nummeret Golden Skans formår gruppen at bruge energien i musikken til rent faktisk at tale til deres lyttere, ligesom covernummeret It's Not Over Yet er en inderlig kærlighedserklæring lagt ovenpå jagende synthesizers.
Myths of the Near Future kan anbefales for musikentusiaster, der gerne vil høre lydsiden af et album, der kunne være blevet en klassiker, hvis ikke det havde været for dets grundlæggende mangel på tanker og budskaber. Klaxons byder på spændende musikalske opdagelser, men desværre ikke på et album som om et par år vil være mere end en historisk kuriositet i cd-samlingen. For det giver jeg 3,5 stjerne, og et håb om at jeg kommer til at opleve gruppen live, hvor de dansable og kraftfyldte numre må kunne sætte gang i enhver fest.
Trackliste:
01. Two Receivers
02. Atlantis to Interzone
03. Golden Stars
04. Totem on the Timeline
05. As Above, So Below
06. Isle of Her
07. Gravity's Rainbow
08. Forgotten Works
09. Magick
10. It's Not Over Yet
11. Four Horsemen of 2012
