Klassikeren: Back to the Future

Back to the Future har repremiere i de danske biografer. I den anledning slå vi to fluer med et smæk og anmelder filmen, som var den ny, samt hylder Tilbage til Fremtiden, som den klassiker den er blevet.

Hvem har ikke af ren og skær nysgerrighed drømt om, at kunne rejse frem og tilbage i tiden? For teenageren Marty McFly (Michael J. Fox) bliver denne drøm virkelighed, da hans ven og videnskabsmand Emmet ”Doc” Brown (Christopher Lloyd) opfinder en tidsmaskine. Oven i købet ikke bare en ”almindelig” tidsmaskine, men en super cool DeLorean DMC-12 sportsvogn! En sen nattetime på en parkeringsplads, går et testforsøg imidlertid galt (eller godt, afhængigt af hvem der ser på det) og Marty bliver transporteret 30 år tilbage i tiden til år 1955.

80’er Marty må derfor opsøge 50’er Doc Brown og overbevise ham om, at den tidsmaskine han endnu ikke har bygget virker, og at han må hjælpe Marty med at komme tilbage til 1985. Inden Marty kan vende tilbage til 1985, når han dog at rode sig ud i alverdens problemer. Problemer der kan true hans fremtidige eksistens.

1955 er nemlig tilfældigvis også det år, hvor Martys teenage forældre mødes og forelsker sig. Desværre er Martys fremtidige mor, Lorraine Baines (Lea Thompson), blevet forelsket i Marty, i stedet for hans fremtidige far George McFly (Crispin Glover), der er lidt af et skvat. Martys opgave bliver derfor at hjælpe George med at træde i karakter og konfrontere bøllen Biff Tannen (Thomas F. Wilson) og vise sig som en mand, for på den måde at få Lorraine til at forelske sig i ham, så de i sidste ende kan have sex og Martys fremtid kan blive reddet.
 

Back to the Future er en hæsblæsende rutsjebane tur, fyldt med nervepirrende spænding og forløsende humor. Samtidig er den en hjertevarm historie om en far og hans søn, sat i et nostalgisk skær af 50’ernes romantiske atmosfære. Filmen appellerer dermed til voksne såvel som børn af begge køn og er utvivlsomt en af hovedårsagerne til, at den er blevet så populær, som den er blevet.

Idéen til Back to the Future blev til, da en af de to manuskript forfattere Bob Cale en dag fandt nogle af sin fars gamle High school billeder og filosoferede om, hvor vidt han ville have været venner med sin far, hvis de havde været jævnaldrende klassekammerater.

Da han fremlagde idéen for sin medforfatter Robert Zemeckis, fik det Zemeckis til at tænke på, at hans mor en gang havde fortalt ham, at hun aldrig havde kysset en dreng i sin skole tid. En historie Zemeckis senere fandt ud af var løgn, da hans mor havde været yderst fremme i skoene, i sine unge dage.

Dermed var grundlaget for manuskriptet dannet og de to satte sig for, at skive en Science fiction historie, der hyldede deres forældre og 50’erne.

Efter at være blevet afvist igennem 3 år, af stort set alle filmselskaber i Hollywood, gav Gale og Zemeckis omsider manuskriptet til deres gamle ven Steven Spielberg. Han var vild med historien og ville gerne producere filmen via Universal Pictures, som han var tilknyttet til dengang. Han havde dog et par ændringer. Oprindeligt var tidsmaskinen et køleskab og Doc Browns kæledyr Einstein var en chimpanse, i stedet for en hund. Titlen blev også diskuteret. En producent hos Universal mente, at ingen film med ordet ”future” ville få succes, så han foreslog i stedet; ”Spaceman from Pluto”. Det fik Spielberg og Zemeckis dog hurtigt nedstemt.

Optagelserne gik i gang i slutningen af 1984. I hovedrollen som Marty McFly havde Zemeckis og Spielberg valgt den unge talentfulde skuespiller Eric Stoltz. Men efter en måneds optagelser indså Zemeckis, at Stoltz ikke var den rette mand til jobbet. Stoltz var/er en glimrende drama skuespiller, men Zemeckis følte, at filmen havde brug for en lettere tone. Derfor faldt valget på en lille canadisk fyr, der havde stor succes med sin rolle som Alex P. Keaton i tv-serien Blomsterbørns børn (Family Ties).

Michael J. Fox var oprindeligt Zemeckis første valg til rollen, men Fox havde travlt med at indspille Blomsterbørns børn og Teen Wolf. Efter et møde med Blomsterbørns børns producere lykkedes det at finde tiden, som gjorde det muligt, at Fox kunne indspille Blomsterbørns børn om dagen og Back to the Future om natten. Med kun få timers søvn ind imellem.

Filmen tog 100 dage at indspille, herefter begyndte et heftigt klippe og effekt arbejde for, at få filmen klar til en sommerpremiere. To klippere arbejdede i 24 timers vagter og George Lucas’ effektfirma ILM tog sig af filmens 32 visuelle effekter, som først blev endegyldigt godkendt få dage inden premieren.

Back to the Future blev et gigantisk mega hit. Den mest indtjenende film i 1985, med et slut resultat på ca. 381.11 millioner dollars og betragtes stadig den dag i dag som en af de ultimative 80’er film. Filmen har sidenhen fået to yderst vellykkede og succesrige efterfølgere, der foregår henholdsvis i 2015, i fremtidens Hill Valley og i 1885, i The Wild West.

På trods af at filmen efterhånden er 26 år gammel, føles den lige så frisk, som da den udkom i 1985. Historien er stadig lige vedrørende og mange af effekterne holder forbavsende godt, selvom man ikke brugte computer effekter dengang. Trilogien er netop udkommet på Blu-ray og 1’eren har altså repremiere i biograferne fra i dag af. Hvis du ikke har set filmen, så snyd ikke dig selv for denne tidsløse filmklassiker.