Kingsman-instruktør er klar med ny spion-film: Se traileren til Argylle med Henry Cavill
Stjernespækket actionkomedie!
Mens Henry Cavill er blevet kastet rundt i manegen fra både DC Comics og Netflix' The Witcher, han han i mellemtiden heldigvis haft tid til at lave nogle hyggeprojekter.
Eksempelvis Matthew Vaughn (Kick-Ass, Kingsman-trilogien), som nu er på trapperne med en actionkomedie ved navn Argylle.
Foruden Henry Cavill i front har vi også Bryan Cranston, Sam Rockwell, John Cena og Samuel L. Jackson i spil.
Vaughn har udtalt, at han vil 'genopfinde spiongenren' med denne film - og det er store ord. Men når man tænker på, hvor forfriskende den originale Kingsman var?
Ja, så er det ikke utænkeligt.
Filmen følger den introverte spionroman-forfatter Elly Conway (Bryce Dallas Howard), som aldrig går uden for en dør, men opsluges af sit eget materiale.
Men pludselig trækkes hun ind i en verden af spionage og hemmeligheder, da handlingen i en af hendes bøger kommer lidt for tæt på sandheden.
Det lyder lidt som en variant af Sanda Bullock-filmen vi fik tidligere - The Lost City - men måske med et endnu mere originalt plot?
Se første trailer herunder - filmen får premiere d. 1. februar: