King Arthur: 4 skarpe til Charlie Hunnam

Charlie Hunnam er en skuespiller, man mest af alt forbinder med rollen Jax i biker-serien Sons of Anarchy, mens han har brilleret i film såsom Hooligans, Children of Men og Pacific Rim. Senere på året vil man også kunne spotte ham i den nye fortælling, Lost City of Z.

Men om nogle få dage får King Arthur: Legend of the Sword premiere i de danske biografer, og Hunnam har scoret hovedrollen som den mystiske gadedreng Arthur, der endelig møder sin rigtige skæbne i det eventyrlige univers. Jeg var et smut i London tidligere på året og fangede hurtigt et par ord med instruktøren og en håndfuld af castet til filmen –om alt fra passionen for mytologien og ikke mindst Hunnams svære kamp for at få hovedrollen.

Se interviewet herunder:

Hvad er dit forhold til King Arthur-myten?

John Boormans version af den klassiske fortælling, Excalibur, er blandt min top 3 over de vigtigste film fra min barndom - hvis ikke den absolut vigtigste. Jeg så den igen og igen. Jeg brugte meget tid på landet med rollespil, hjemmelavede papsværd og ridderudfordringer med mine søskende. Mig og min bror legede med sværd i baghaven og det hele var skønt, indtil vi en dag fandt ud af, at vi måske havde gjort det i en lidt højere alder, end man normalt gør – og naboens datter, som min bror havde et kæmpe crush på, opdagede os desværre fægte rundt i baghaven dom forvoksede teenagere. Min bror beskyldte mig for at ødelægge hans streetcredit og vi legede aldrig med sværd igen.

Men ja, jeg elsker mytologien i historien og har været ret interesseret i selve processen bag filmene om King Arthur – jeg gik og drømte om, at det måtte være det bedste job at blive betalt for at ride på heste og lære at slås med sværd. 

Der gik nogle rygter om, at havde en hård medfart i forsøget på at score hovedrollen?

Guy (Guy Ritchie: instruktøren, red.) ville ikke hyre mig! Jeg skulle overbevise ham på en anden måde. Jeg havde ikke været på radaren, og da det kom på tale, tror jeg ikke, at det virkede passende, når man tænker på noget af det arbejde, jeg har lavet tidligere min karriere. Jeg var ikke prototypen i deres øjne, men jeg var meget uenig og sulten efter rollen.

Jeg havde tilfældigvis en uge fri, da vi skød den sidste sæson af Sons of Anarchy, og lykken ville, at Guy lavede auditions på den selvsamme uge. Vi lærte hinanden at kende, og jeg gjorde et udmærket job med at læse op på manuskriptet. Jeg var til audition med et par andre fyre og Guy nævnte flere gange for mig, at jeg var for tynd til at spille King Arthur. Han var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne leve op til den stærke fysik i filmen. Jeg smed manuskriptet på jorden og sagde til Guy: Lad os droppe det her audition-pis og så går jeg ind i et rum og udfordrer de andre deltagere i en nævekamp. Den som kommer levende ud, har fået rollen. Det var Guy ret vild med, hehe.  

Hvordan skulle du fysisk forberede dig til rollen?

Jeg skulle lære en meget specifik koreografi til sværdkampene i filmen, og det minder meget om at lære en dans. Jeg har haft god erfaring med slagsmål foran kameraet i mine tidligere projekter, så sværdet var bare en forlængelse af, hvad jeg har gjort før. Jeg trænede enormt meget for at lære det, da det blev hele tiden skiftet og udviklet.  Guy torturerede mig dagligt med alskens træningsrutiner med pull-ups, boksning og lignende. 

Er det rart at prøve flere kræfter med filmens univers og projekt til projekt efter at være fordybet til syv sæsoner af Sons of Anarchy?  

Det er det bestemt. Der er dog også noget rart ved et konsekvent skema og en karrieremæssig sikkerhed, da man ved forskellige projekter ikke har en fast rutine – ved Sons of Anarchy havde jeg en fordel af, at serien ofte blev optaget i L.A., hvor jeg boede, hvilket gjorde, at jeg fik noget, der lignede en normal tilværelse. Jeg var på optagelse til King Arthur og efterfølgende Lost City of Z, hvor jeg var på farten i 11 måneder. Det kan være hårdt at finde tilbage til normal tilværelse, men det er også enormt spændende at møde nye mennesker og lave nye genrer. 

King Arthur: Legend of the Sword rammer de danske biografer på torsdag d. 11. maj!

Jeg nappede en tidlig screening i London, så jeg vil anbefale filmen til folk, som savner en god popcorn-underholdning i ridderligt miljø med den klassiske Guy Ritchie-humor, skarpe klipninger og ikke mindst en bad-ass oprindelseshistorie spækket med sværd, slagsmål og CGI!