Kina har testet en ikke-nuklear brintbombe: Sådan virker den

Et nyt kinesisk våben skaber en ildkugle 15 gange varmere end TNT, og det hele sker uden at bruge atommateriale.

Velkommen til den næste generation af eksplosiv teknologi.

Brint uden atomkraft

Kinesiske forskere har med succes detoneret en ikke-nuklear brintbombe i en kontrolleret felttest.

Det skriver South China Post med henvisning til en ny videnskabelig publikation.

Våbnet udløste en kædereaktion af kemiske eksplosioner og skabte en hvidglødende ildkugle, der holdt sig varm i mere end to sekunder og nåede temperaturer over 1.000 grader celsius.

Det lyder måske ikke af meget, men det er 15 gange længere end en standard TNT-eksplosion, der typisk brænder ud efter 0,12 sekunder.

Udviklet til brændselsceller

Bomben vejede blot 2 kilo og blev udviklet af CSSC’s 705 Research Institute, en kinesisk forsvarsaktør med speciale i undervandsvåben.

Våbnet er baseret på et materiale kaldet magnesiumhydrid, en sølvgrå pulverform, der lagrer store mængder brint i fast form.

Materialet var oprindeligt udviklet til at levere brint til brændselsceller i afsidesliggende områder, altså grøn energi og varme.

Men i hænderne på militæret får det en lidt anden funktion.

Varmen dræber, ikke trykbølgen

Når bomben udløses med konventionelt sprængstof, begynder magnesiumhydrid at nedbrydes termisk.

Det frigiver brint, som antændes og brænder med ekstrem intensitet.

Ifølge forskerteamet, ledet af Wang Xuefeng, betyder det, at eksplosionen kan kontrolleres meget præcist:

“Brinteksplosioner antændes med minimal energi, har stor rækkevidde og skaber flammer, der hurtigt udvider sig og spreder sig vidt.”

Kan smelte aluminium

I praksis betyder det, at bomben kan udrette massiv varmeskade, nok til at smelte aluminium og dække et større område end en tilsvarende TNT-ladning.

Det samlede overtryk ved to meters afstand var 428 kilopascal, cirka 40 % af TNT’s trykbølge men med meget større varmeudbredelse.

Kædereaktionen virker som følger: Eksplosionen knuser magnesiumhydrid til mikroskopiske partikler, som afslører nye overflader.

Det fremskynder den termiske nedbrydning og frigiver mere brint, som igen antændes og forstærker reaktionen.

Det er en selvforstærkende løkke af varme, gas og eksplosion.

Forskerne nævner, at bombens egenskaber kan udnyttes til både bred varmedækning og målrettet ødelæggelse af værdifulde mål.

Dokumentet afslører dog ikke, hvordan eller hvornår Folkets Befrielseshær (PLA) planlægger at anvende våbnet.

Kinas nye fabrik: Fra gram til tons

Et af de store gennembrud handler om produktionen.

Indtil for nylig kunne magnesiumhydrid kun fremstilles i laboratorier, og kun nogle få gram om dagen, fordi det kræver ekstrem varme og tryk, og er farligt ved kontakt med luft.

Men tidligere i år åbnede Kina en fabrik i Shaanxi-provinsen, der kan producere op mod 150 tons årligt.

Fabrikken anvender en såkaldt “one-pot synthesis”-metode, som ifølge Det Kinesiske Videnskabsakademi har reduceret omkostningerne markant.

Udover militæret undersøges teknologien også til brug i ubåde og langdistance-droner.