Verden

Kina håner Trump med AI-satire: Overvægtige amerikanere bag symaskinerne

Scenen afsluttes med Trumps slogan: “Make America Great Again”.

Kina håner Trump med AI-satire: Overvægtige amerikanere bag symaskinerne
Foto: Tiktok

Et nyt våben i handelskrigen er hverken toldsatser eller diplomatiske trusler, det er satire på TikTok.

En kinesisk skaber har brugt kunstig intelligens til at vise, hvordan USA ser ud under Donald Trumps nye toldpolitik. Spoiler alert: Det er ikke kønt.

Sci-fi-videoen der gik viralt

Videoen, som er skabt af TikTok-brugeren Ben Lau, forestiller en gruppe overvægtige og nedtrykte amerikanere, siddende foran symaskiner på et samlebånd, mens traditionel kinesisk musik spiller i baggrunden.

Scenen afsluttes med Trumps slogan: “Make America Great Again”.

Det er netop disse typer jobs, Trump håber at hente hjem fra Kina og resten af verden ved at pålægge massiv told.

Siden Trump indførte nye toldsatser mod Kina, er videoer som denne begyndt at florere på kinesiske sociale medier.

130 udenlandske studerende i USA sagsøger Trump efter visum-kaos

Læs også: 130 udenlandske studerende i USA sagsøger Trump efter visum-kaos

Toldkrig og memes i øst

Efter Trump i sidste uge pålagde Kina yderligere 34 procent i told, oven i de 20 procent han allerede havde indført, er den samlede told på kinesiske varer nu oppe på 104 procent.

Kinas modsvar kom hurtigt.

De hævede deres told på amerikanske varer til 84 procent og kaldte USA’s handlinger for “en fejl oven på en fejl”, som ifølge kinesiske myndigheder “alvorligt skader det regelbaserede multilaterale handelssystem”.

I videoens kommentarspor skrev en bruger: “Amerika vil blive verdens fattigste land under Trumps styre”.

En anden tilføjede: “Laveffekt-produktion kommer aldrig tilbage til USA. Og de højteknologiske jobs vil heller ikke, for de smadrede uddannelsessystemet og har ikke en kvalificeret arbejdsstyrke.”

Meme-krig med politisk brod

Trump har brugt sin såkaldte “Liberation Day” den 2. april til at pålægge told på næsten alle USA’s samhandelspartnere, minimum 10 procent, men ofte meget højere. Ifølge hans administration skal det bringe produktion og jobs tilbage til USA.

Under videoen ses også Trumps højre hånd, JD Vance, blive citeret for at sige, at Kina byggede sin økonomi “på ryggen af bønder”.

Det citat nævnes som en mulig inspirationskilde til AI-satiren.

Videoen er blevet vist over fem millioner gange og har sat fut under debatten om Trumps økonomiske strategi.

TikTok er blevet kamppladsen for denne nye, digitale front i en ellers meget fysisk handelskrig.

AI-videoen blev lanceret samme dag som Trumps seneste toldrunde trådte i kraft.

@axiang67 Make america great again~#tariff #america ♬ 原创音乐 – Ben Lau
Russerne frygter det værste: “Nordkoreanerne spiser ikke jeres hunde”

Læs også: Russerne frygter det værste: “Nordkoreanerne spiser ikke jeres hunde”

Trump nedlægger center mod disinformation: Kalder det censur

Læs også: Trump nedlægger center mod disinformation: Kalder det censur