Kim Larsen og Kjukken, Odense
Fredag aften optrådte Kim Larsen i Idrætshallen i Odense. Kim Larsen & Kjukken kan i år fejre at de har spillet sammen i ti år. Der er dog meget stor forskel på julekoncerter, som denne var, og de koncerter hvor ens yndlingsnumre bliver spillet på række.
Skrevet af Søren Pedersen, Odenselunde
Det er nu en fed følelse at kunne se på kødranden af mennesker, der bare venter på at komme ind i salen, og så bare stille og roligt gå hen til den lille dør der, via en flink dame, fører en ind foran alle andre og ind i lobbyen. Man føler sig som en VIP, dog med den tanke i baghovedet at man er her for at arbejde. Rasmus for at fotografere, jeg for at anmelde koncerten. Det var med skam at jeg måtte indrømme at dette var min første koncert med Kim Larsen nogensinde, så jeg glædede mig som et lille barn juleaften.
Salen var tæt på at være fyldt helt op og uden opvarmning og kun et par minutter over otte, dukker han så ud af mørket, tæt forfulgt af Kjukken. Manden som jeg det meste af min barndom har hørt synge på båndoptageren derhjemme. Dette ville blive stort og det blev det så sandelig også.
Hvis publikum havde undersøgt arrangementet nærmere, ville de have fundet ud af at koncerten faktisk var en julekoncert, hvorfor man kunne forvente en del julemusik. Og det blev til næsten samtlige sange fra jul & nytår. Flere tilråb under koncerten kunne tyde på at valget af sange ikke faldt i alles smag. "Spil noget vi kender, for helvede", blev hyppigt skreget af en lille mand med en stor fadøl ikke så langt bag mig. Men også publikums tilbageholdende applaus ved de endte julesange, kunne tyde på, at han ikke var den eneste der ikke vidste besked.
En rose så jeg skyde indledte rækken af julesange og de fik da også en i julestemning. For de kan da ikke synges smukkere end af Larsen selv. Der blev mixet fornuftigt mellem julesange og Larsens egne sange, men jeg blev forundret over at han alligevel valgte så mange julesange. Jutlandia var den første sang, der virkelig fik publikums hænder op over hovedet. Sunget så godt at det var svært at høre forskel på cd"erne og denne liveoptræden. En udødelig klassiker, der burde vare fast inventar i alle Larsens koncerter. Derefter Sikken voldsom trængsel og alarm, der fik et knap så stort bifald af det kræsne publikum. Kvinde min og Sømand ombord fik dog hurtigt publikum op at stå igen. En klassiker og en nyklassiker der nok har vundet indpas i de fleste "Kim-Larsen-fan-hjerter".
Det er nu en fed følelse at kunne se på kødranden af mennesker, der bare venter på at komme ind i salen, og så bare stille og roligt gå hen til den lille dør der, via en flink dame, fører en ind foran alle andre og ind i lobbyen. Man føler sig som en VIP, dog med den tanke i baghovedet at man er her for at arbejde. Rasmus for at fotografere, jeg for at anmelde koncerten. Det var med skam at jeg måtte indrømme at dette var min første koncert med Kim Larsen nogensinde, så jeg glædede mig som et lille barn juleaften.
Salen var tæt på at være fyldt helt op og uden opvarmning og kun et par minutter over otte, dukker han så ud af mørket, tæt forfulgt af Kjukken. Manden som jeg det meste af min barndom har hørt synge på båndoptageren derhjemme. Dette ville blive stort og det blev det så sandelig også.
Hvis publikum havde undersøgt arrangementet nærmere, ville de have fundet ud af at koncerten faktisk var en julekoncert, hvorfor man kunne forvente en del julemusik. Og det blev til næsten samtlige sange fra jul & nytår. Flere tilråb under koncerten kunne tyde på at valget af sange ikke faldt i alles smag. "Spil noget vi kender, for helvede", blev hyppigt skreget af en lille mand med en stor fadøl ikke så langt bag mig. Men også publikums tilbageholdende applaus ved de endte julesange, kunne tyde på, at han ikke var den eneste der ikke vidste besked.
En rose så jeg skyde indledte rækken af julesange og de fik da også en i julestemning. For de kan da ikke synges smukkere end af Larsen selv. Der blev mixet fornuftigt mellem julesange og Larsens egne sange, men jeg blev forundret over at han alligevel valgte så mange julesange. Jutlandia var den første sang, der virkelig fik publikums hænder op over hovedet. Sunget så godt at det var svært at høre forskel på cd"erne og denne liveoptræden. En udødelig klassiker, der burde vare fast inventar i alle Larsens koncerter. Derefter Sikken voldsom trængsel og alarm, der fik et knap så stort bifald af det kræsne publikum. Kvinde min og Sømand ombord fik dog hurtigt publikum op at stå igen. En klassiker og en nyklassiker der nok har vundet indpas i de fleste "Kim-Larsen-fan-hjerter".
Men så kom nummeret mange, hvis ikke alle, havde ventet på: Rabalderstræde. Sangen der får taget til at lette. Sangen der får publikum totalt op at ringe. Der blev revet lystigt i strengene, belysningen gik amok og publikum blev forvandlet til en flok hujende hyæner, der bare ville have mere. Larsen himself gav den fuld gas oppe på scenen og den gamle herre er så sandelig stadig i topform. Kæmpe bifald da sangen otte minutter senere sluttede. Absolut aftens sang.
Derefter fulgte Christianshavns kanal, hvor Larsen har tilbragt ikke så få timer med øl og smukke unge piger. Den gamle gris, som han så rigtigt benævner sig selv.
Manden med guldstemmen, guitaristen Karsten Skovgaard, synger det særprægede nummer Joanna med bravour. Et nummer som alle, gamle som unge, kan synge med på, hvilket også var tilfældet. Publikum overdøvede næsten Hr. Skovgaard, hvilket er bevis for at nummeret er et vellidt valg blandt publikum. Det eneste nummer med Kjukken så vidt jeg ved hvor Larsen ikke selv synger.
Larsen siger tak for i aften, hvorefter han og Kjukken trækker sig tilbage. Det var så her, at man forventede at de ville komme ud igen og til publikums store begejstring fyre f.eks. "Flyvere i natten", "Tik tik" eller "Fru Sauterne" af. Men ak. I stedet for vælger Larsen at spille endnu to numre fra pladen "Jul & nytår", sluttende med Tak for alt i det gamle år. Det kunne have givet publikum et kick hvis en sang med noget mere gang i var blevet fyret af.
Derefter fulgte Christianshavns kanal, hvor Larsen har tilbragt ikke så få timer med øl og smukke unge piger. Den gamle gris, som han så rigtigt benævner sig selv.
Manden med guldstemmen, guitaristen Karsten Skovgaard, synger det særprægede nummer Joanna med bravour. Et nummer som alle, gamle som unge, kan synge med på, hvilket også var tilfældet. Publikum overdøvede næsten Hr. Skovgaard, hvilket er bevis for at nummeret er et vellidt valg blandt publikum. Det eneste nummer med Kjukken så vidt jeg ved hvor Larsen ikke selv synger.
Larsen siger tak for i aften, hvorefter han og Kjukken trækker sig tilbage. Det var så her, at man forventede at de ville komme ud igen og til publikums store begejstring fyre f.eks. "Flyvere i natten", "Tik tik" eller "Fru Sauterne" af. Men ak. I stedet for vælger Larsen at spille endnu to numre fra pladen "Jul & nytår", sluttende med Tak for alt i det gamle år. Det kunne have givet publikum et kick hvis en sang med noget mere gang i var blevet fyret af.
Det var selvfølgelig, hvad man kunne forvente af en julekoncert, men jeg syntes at Larsen burde tage publikums tilråb til efterretning og måske flette nogle flere af de gode gamle numre ind i programmet. Det virkede på mig som om at koncerten havde til formål at fremme Kim Larsen & Kjukkens salg af "Jul & Nytår", hvilket ellers ikke ligner Hr. Larsen. Og når Kim Larsen nu spiller i Odense, hvor blev "Her i Odense" så af?
Men med et smil på læberne forlader jeg langsomt idrætshallen i vished om at dette absolut ikke er sidste gang at Kim Larsen ser noget til mig. En helt igennem super aften. Fuld af godt humør og dejlig julestemning går Rasmus og jeg ud i kulden og mørket.
Men med et smil på læberne forlader jeg langsomt idrætshallen i vished om at dette absolut ikke er sidste gang at Kim Larsen ser noget til mig. En helt igennem super aften. Fuld af godt humør og dejlig julestemning går Rasmus og jeg ud i kulden og mørket.
