Connery

Kig på Unreal Tournament 2007 til PC

En ny opdatering af Unreal Tournament er ved at være klar.

Godt nyt til alle Unreal Tournament fans. Unreal Tournament 2007 står for døren med en foreløbig release dato der hedder den 1. november 2006. Unreal Tournament 2007 lavet af Epic Games og udgives af Midway Games er fortsættelsen af Unreal Tournament 2004. Spillet er bygget op på den nye "Unreal Engine 3".

ANNONCE
Kig på Unreal Tournament 2007 til PC
Spillet forventer at have 40 levels der kan spilles på, 45 forskellige karaktertyper, 7 spiltyper, 18 køretøjer og 14 håndholdte våben at lege med.

De 7 spiltyper dækker selvfølgelig over de vi kender fra Unreal Tournament 2004, men der er også blevet plads til en ny type "Unreal Warfare" som efter sigende skal være et indtog på MMO (Massive Multiplayer Online) område, hvilket betyder at vi kan forvente maps der er sat til at være 3 gange større end de tidligere Onslaught maps. Disse maps indeholder for eksempel Assault lignende mål, der er en begrænset form for ressource manament. Man joiner et af i alt 8 hold, hvert med sit eget unikke armor og så gælder det ellers om at tage kontrol over de forskellige territorier.

Hvad angår våben kommer vi til at se mange gode gamle som bliver vakt til live igen, andre er blevet modificeret siden 2004 udgaven, andre er blevet sat sammen med andre, for eksempel Canister Gun som er sammensat af Sticky Grenade Launcher, Spider Mine Layer og Bio Rifle.

De 9 køretøjer fra UT2004 vil også være at finde i 2007 udgaven, med nogle få ændringer, Scorpion vil for eksempel affyre missiler og Goliath vil opføre sig mere som en tank end en mursten.
Derudover vil der blive indført 9 nye køretøjer at lege med.

En af de områder der kommer til at blive meget interessante at få afprøvet, bliver den nye AI (Artificial Intelligence - computerstyret spillere) som efter sigende har fået noget af en opdatering. I UT2004 udgaven styrede man disse gennem en "voice menu" for at få dem til at angribe og lignende, men i UT2007 bliver det helt anderledes. Der bliver nu mulighed for at give dem specifikke ordrer via ens egen stemme, for eksempel hvis man spørger om det er nogen i grotten og "botten" vil svare igen med at der ikke er nogen hvis dette er tilfældet, eller for eksempel man har set en snigskytten og beordrer herefter en bot til at gå netop efter denne specifikke snigskytte.
Dette kan give et frisk pust til benyttelse af bots, det bliver i hvert fald interessant at se denne nye ændring.

Vi venter spændt for at se hvordan det kommer til at se ud for UT2007, og glæder os til at anmelde det.

Links:
UT2007 officielle hjemmeside
Unreal Tournament officielle hjemmeside
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce