Connery

Kig på TES4: Oblivion

Oblivion er efterfølgeren til det højt roste Morrowind og det fjerde spil i Elderscrolls serien.

Hvis noget spil var kendt for at lade spilleren handle frit efter ejet valg, så var det 2002-hittet Elderscrolls III: Morrowind, som gav rollespilsgenren et gevaldigt løft med sine uanede muligheder og flotte grafik. Derfor er The Elderscrolls IV: Oblivion er et af de mest ventede spil der er på vej. Oblivion tager spilleren med til Tamriel endnu engang...

For at starte dette lille preview af Oblivion, er det nødvendigt at fastslå hvad titlen hentyder til. Oblivion er kort sagt Helvede. Måske ikke det helvede vi kender i bibelsk forstand, men stadig en parallel verden beboet med dæmoner og andre onde væsner. Historien tager sin begyndelse med et mord på kejseren, og åbningen af portene til Oblivion. Dermed starter en invasion af hovedprovinsen Cyrodiil, som spilleren må gå så grueligt meget igennem for at få standset.
ANNONCE
Kig på TES4: Oblivion
Oblivion er sat i en verden, som deler mange ligheder med det univers der kendes fra Ringenes Herre. Spillet foregår flere år efter historien i Morrowind, og er ikke direkte forbundet med denne. Derfor er det ikke nødvendigt at have spillet de foregående spil i serien for at sætte sig ind i Oblivion.

Spilleren kan endnu engang kaste sig over et hav af sidemissioner. Faktisk er der ikke noget krav om at følge hovedhistorien overhovedet. Man kan igen stifte bekendtskab med de fine folk i Fighters-, Mages- og Thieves Guild samt lade sig friste af de mere skumle plot i eksempelvis Dark Brotherhood.
ANNONCE
Kig på TES4: Oblivion
Ud over de åbenlyse forbedringer i grafikken byder Oblivion også på en lang række andre forbedringer over sine forgængere. Spillet er stadig ren singleplayer, men de computerstyrede karakterer har fået markant forbedret deres kunstige intelligens, så de nu hver især har deres egen døgnrytme, og er i stand til at træffe valg ud fra de ting der sker omkring dem. Hvis de eksempelvis er sultne, vil de gå kunne gå hen og lave eller købe mad.

Mængden af tekst er også beskåret kraftigt, så dialoger med andre karakterer nu foregår med tale. For at gøre det mere livagtigt, er ansigtsudtryk og læberne synkroniseret med denne tale, så karakterer i spillet virker ekstra troværdige.

Kampsystemet er totalt redesignet, så det ikke længere blot er en masse klik med musen. Nu er eksempelvis det at blokere gjort til en aktiv handling for den der spiller, så der kommer langt større spænding i udfaldet af en kamp. Spillets fysikmotor skulle også få en indflydelse på flere ting i spillet, så missioner kan få nogle interessante løsningsmuligheder.

Stort set alt man så i Morrowind er blevet målt og vurderet, for at opnå en optimal forbedring. Derfor vil vi se en langt mere detaljeret verden med mulighed for utroligt mange timers underholdning.
ANNONCE
Kig på TES4: Oblivion
Vi ser nok ikke Oblivion før engang til vinter. Til den tid kommer det til PC og Xbox 360. Indtil da kan vi starte med at nyde de flotte skærmbilleder, så husk at kigge i galleriet til denne artikel.
Del

Seneste nyt

Annonce