Connery

Kick-Ass sparker røv igen!

Efterfølgeren til drengerøvenes superheltefilm er endelig at skue i horisonten.

ANNONCE
Kick-Ass sparker røv igen!
Vi har vist alle sammen gået rundt med drømmen om at være en superhelt på et eller andet tidspunkt i livet. I 2010 kom filmen Kick-Ass på banen med en koncept, som vi alle har drømt om at føre ud i livet. En helt almindelig teenager der prøver kræfter med superhelte-rollen med dragt, gadgets og hele molevitten. Filmen bankede af sted i et voldsomt tempo og underholdte for alle pengene. Nu er toeren endelig kommet og det er tid til et herligt gensyn med heltegruppen. Hovedrolleindehaveren Aaron Taylor-Johnson har bøffet sig selv op til denne efterfølger og desuden har rollebesætningen fået æren af en lovende Jim Carrey som colonel Stars & Stripes. Jeg spår hans rolle til at være en af de mere mindeværdige af slagsen! Red Mist(Christopher Mintz-Plasse) har sværget hævn over Kick-Ass på grund af sin fars død, og alt hvad Kick-Ass har kært er pludselig i stor fare. Handlingen lyder lovende og konceptet virker til at holde vand.

Det kan om muligt ikke være en film, som måler sig med de helt store superheltefilm, men konceptet er intet mindre end genialt udført. Etteren var en fantastisk oplevelse og toeren er uden tvivl en sikker vinder. Traileren lover nogle fede kampscener, vilde effekter og ikke mindst en lettere retarderet Jim Carrey i topform. Skuespillerne er klar til at blive suitet op og vi venter i spænding på, at filmen snart kommer i biograferne. Matthew Vaughn er hoppet af instruktør-pinden, hvilket reelt set godt kan blive et minus, da han har mere erfaring indenfor superheltekoncepter. Dog er han blevet erstattet af instruktøren Jeff Wadlow, og hans tidligere film-cv byder bl.a. på Never Back Down – hvilket helt sikkert er en garanti for fede kampsekvenser!

Connery.dk er klar til endnu en omgang bad-ass underholdning - skal du ind og se den?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce