Connery

KIA EV9: Nye billeder afslører det endelige design af den massive elektriske SUV

Kabinefoto afslører en forventet rækkevidde på mindst 400 km

Marts er en spændende måned for folk med interesse i biler - og måske i særdeleshed elbiler - på den ene side afventer vi afsløringen af VW-gruppens nye prisbillige folkevogn VW ID.2 og dens søster-biler, og på den anden side har vi netop fået afsløret det endelige design af Kias EV9. 

Kia EV9 har været en tid undervejs, og ventes spændt, ikke mindst fordi KIA med deres EV6, viste at de har overordentligt godt fast i EV-teknologierne med deres nye platform - og det er den platform der nu tager form i den store 7-personers EV SUV, Kia EV9. 

Kia har afsløret EV9 designet med en række billeder, der giver en række nye informationer om bilen. 

ANNONCE
Kia EV9 - KIA EV9: Nye billeder afslører det endelige design af den massive elektriske SUV Kia EV9

Designet af den nye Kia EV9 er inspireret af mærkets designfilosofi, ”Opposites United”, som forener naturens forskelligartede egenskaber med moderne design og skaber en harmonisk helhed. Kia's designere har skabt en kombination af skulpturelle former og stilren geometri, som tilsammen giver en moderne SUV med en markant og selvsikker visuel udstråling.

Ifølge Karim Habib, Executive Vice President og Head of Kia Global Design Center, sigter EV9 mod at sætte nye standarder for design, tilslutningsmuligheder, anvendelighed og miljøansvarlighed. 

Fronten på EV9 har enkel og ren linjeføring med en "Digital Tiger Face", der fremhæves af en "Digital Pattern Lighting-kølergrill" og markante lodrette forlygter. Bilens "Star Map-LED-dagskørelys" skaber en ny lyssignatur og et animeret lysmønster, som ifølge Kia vil kendetegne mærkets fremtidige elbiler.

ANNONCE
Kia EV9 - KIA EV9: Nye billeder afslører det endelige design af den massive elektriske SUV Kia EV9

Designafslørignen giver ikke mange nye informationer om bilens specifikationer og prissætning, men vi ved allerede at bilen bygges på E-GMP platformen, på et 800-volt system, der formentlig er klar med en ladekapacitet på mindst 240 kW. 

Kia EV9 - KIA EV9: Nye billeder afslører det endelige design af den massive elektriske SUV Kia EV9

Rækkevidden er der som sådan ikke noget officielt på, men zoomer man godt ind på det nye foto af kabinen, kan man se at bilen står 98% opladet med en rækkeviddeangivelse der starter på 4.. Og det er nok ikke kun et sted i nærheden af 40 kilometer, men nærmere 400. Selvfølgelig skal det tages med et gran salt, for Kia ved selvfølgelig at folk kommer til at granske disse billeder - men omvendt har de ikke meget at vinde, ved at overskrue tallet, for så at skuffe ivrige fans senere hen. 

Kia oplyser, at EV9 tilbydes i konfigurationer med enten seks eller syv sæder. 

Kia EV9 får verdenspremiere i slutningen af marts 2023, så resten af informationerne om den nye elektriske SUV, skal du ikke vente alt for længe på. 

ANNONCE
Kia EV9 - KIA EV9: Nye billeder afslører det endelige design af den massive elektriske SUV Kia EV9
Del

Seneste nyt

Annonce