Verden
Kender du Christo Grozev? Journalisten der er Putins offentlige fjende nr. 1
Grozev har været med til at afsløre Navalnys giftmordere, identificere bagmændene bag Salisbury-angrebet og kortlægge flere hundrede russiske agenter.
Christo Grozev er ikke bare en graverjournalist. Han er en enmandshær mod Putins hemmelige mordmaskine.
Manden, der har brugt det meste af det sidste årti på at afsløre, kortlægge og ydmyge Ruslands netværk af statsautoriserede snigmordere.
Ikke frygt men forsigtighed
Grozev har været med til at afsløre Navalnys giftmordere, identificere bagmændene bag Salisbury-angrebet og kortlægge flere hundrede russiske agenter.
Det er blevet så pinligt for Kreml, at han nu lever i skjul, konstant kigger sig over skulderen, og endda mistænker, at hans fars død i Østrig ikke var så tilfældig endda.
“Det er ikke frygt. Det er forsigtighed. Men jeg ved, at de kommer igen. Bare med et nyt hold,” siger Grozev i Channel 4-dokumentaren Kill List: Hunted by Putin’s Spies.
Læs også:
Mere James Bond end midtvejskrise
Grozev begyndte egentlig som radioman og havde ingen planer om at gå i karambolage med verdens farligste mand.
Men da Rusland invaderede Ukraine i 2014, blev han ramt af en følelse af deja-vu.
“Det var de samme propaganda-metoder, som jeg husker fra mit liv i kommunistisk Bulgarien. Det blev personligt.”
Han kastede sig ind i Bellingcat, blev ekspert i åben kilde-efterforskning, og pludselig sad han med nøglen til alt fra Novichok-angreb i England til navngivning af 5.000 russiske spioner.
Familien på første række
Men hævn har en pris. I januar 2023 modtog Grozev en advarsel: vend ikke tilbage til Europa.
Truslen var øjeblikkelig. Kort efter blev seks bulgarske statsborgere anholdt i Storbritannien, anklaget for at spionere for Kreml, og for at planlægge Grozevs bortførelse eller likvidering.
Metoderne? Gæt selv mellem gas, halshugning eller et klassisk honeytrap.
Selv siger Grozev, at det først blev virkeligt, da han læste beskederne mellem spionerne.
Emojis og grinende smilies, mens de beskrev hvordan han skulle dræbes, og hans familie lægges i dyb søvn. “Det var første gang jeg for alvor følte døden tæt på.”
Slutter han? Ikke en chance
Selvom han er i eksil og har mistet sin far, er Grozev stærkere end nogensinde.
Hans arbejde har tvunget efterretningstjenester i Vesten til at tænke anderledes, og han har inspireret en hel ny generation af journalister til at jage sandheden, koste hvad det vil.
“Regimet tilgiver ikke. Det er som en virus, og den spredes. Jeg tror på, at det at ydmyge dem og vise, at de ikke er uovervindelige, er en måde at stoppe smitten.”
Læs også: