Keanu Reeves fucker med din hjerne i sin nye film Replicas
En videnskabsmand er besat af at bringe sin familie tilbage fra de døde. What could go wrong?
Selvom Keanu Reeves de seneste år er bedst kendt som John Wick, så går han i filmen Replicas i retning mod de gamle science fiction dage.
Du ved, de hæderkronede Matrix-tider hvor menneskers virkelighed ikke er ægte. Vi bevæger i den retning med Reeves' nyeste film.
Plottet drager på både sorg, sci-fi og en god portion hæsblæsende action.
I filmen Replicas er neuroforskeren William Foster (Keanu Reeves) tæt på at overføre menneskelig bevidsthed til en computer, da hans familie på tragisk vis går bort i et biluheld.
Desperat efter at genoplive dem vælger han i samarbejde med en anden forsker i al hemmelighed at klone hans afdøde familiemedlemmer og således skabe kopier af dem.
Af ikke-overraskende årsager er myndighederne ikke begejstrede for Fosters eksperiment, så lovens lange arm kommer efter ham.
Hvorfor er Keanu Reeves så dygtig i rollen, som en mand fyldt med sorg?
Om det er hans rolle i John Wick eller hans rolle i den kommende film Replicas, så går det igen, at sorgen fylder en stor rolle i filmen.
Selvfølgelig er der en gedigen omgang krudt og eksplosioner i luften, men motivationen der driver lejemorderen eller videnskabsmanden er følelsen af at have mistet.
Keanu Reeves brillerer i sådanne rolle, fordi sorgen ligger ham så tæt som menneske.
Skuespilleren har nemlig mistet en del mennesker, som han har haft tæt, og nogle af dem, som han har mistet efterlod dybe ar. For eksempel blev Keanu Reeves og hans mor efterladt af hans far, Reeves var blot tre år gammel.
Derudover mistede han sin bedste ven River Phoenix, Joaquin Phoenix' storebror, af en overdosis i 1993.
Og blot få år senere i 1999 gjorde Keanu Reeves og hans daværende gravide kæreste, Jennifer Syme, en chokerende opdagelse, da Syme efter otte måneder fødte et dødfødt barn.
Sorget over deres dødfødte barn var så stort, at parret gik fra hinanden blot få uger senere. Jennifer Syme døde 18 måneder senere i en bilulykke.
Man kan undre sig hvorfor en mand, der har mistet så meget opsøger sådanne roller. Jeg vælger at formode, at der for Reeves er noget katarsisk over at spille sådanne roller.
Hvad end årsagen er, så er der hvertfald ikke tvivl om, at han leverer fantastiske præstationer i sådanne roller. To billetter til Replicas, tak.