Connery

Kashmir på Skråen

Her leveres et førstehånds indtryk af en Kashmirkoncert.

Kashmir på Skråen
Kashmir på Skråen
Ti minutter over 9... Spændingen trækkes, pift flænger luften og blander sig med cigaretrøgen fra de få heldige, der har fundet sig et askebæger, mens spontane klapsalver kalder på bandet i den lille hal, bedre kendt som Skråen. De lykkelige indehavere af for længst udsolgte billetter, hober sig hurtigt op om den halve meter høje scenekant i takt med den stigende forventning til aftenens event. En blandet mængde af gamle hard-core fans, og små 15-årige, boogie-seende tøser blandes i en tæt klynge, og mellem de store fyres jubelskrig, høres tydeligt utilfredse små pigers misfornøjede kommentarer, fordi de ikke kan se noget. Som del af de store drenge tænker jeg, "synd for dem", og vender mig hastigt mod scenekanten efter at have skålet med min makker. Et guitarhoved kigger frem bag et gaffetape-påklæbet forhæng. Det nikker lidt genkendende til publikum et stykke tid, før første medlem af Kashmir, Mads Tunebjerg, træder på scenen, og et brag af jubel vælter gennem mængden. Kasper Eistrup, Henrik Lindstrand og Asger Techau følger hastigt efter med store friske smil på kinderne, og griber deres instrumenter.

 &nbspKoncerten sættes stille i gang med The New Gold, og et utroligt veloplagt publikum klapper i takt til den sørgmodige og ensomme guitar, mens Eistrups vokal vibrerer hen over hovederne på os. Kashmirfans synger med, og boogie-tøser står på tæer for at se hvad der sker. Stemningen er helt i top, og den ene klapsalve efter den anden følger hvert nummer. Efter ca. 4 numre sparkes Surfing the warm industry&nbspi gang. Det nye albums første single sætter gang i boogie-tøserne, og der synges endelig med for fuldt tryk, mens publikum bølger til den hypnotiserende takt.

 &nbspTemperaturen stiger hastigt til, hvad der praktisk talt føles som kogepunktet. Sveden driver af både publikum og bandmedlemmer, mens der rockes videre, og numre fra the good life&nbspblandes ind i koncerten. Klassikere som LampshadeKiss me goodbye&nbspog Mom in love, Dad in space, spænder stemningen endnu længere op, og temperaturen, mængden af sved og bølgetoppene stiger drastisk, lige indtil bandet takker af, og sætter sig ud og venter på det obligatoriske ekstranummer. Inden længe står Kashmir på scenen igen og sætter ud med the AftermathPoems of old friend&nbspfølger efter, og Miss you&nbspleveres til sidst, som klimaks på aftenens intense rockforevisning.

 &nbspDet kunne godt mærkes, at det kun var en måneds tid siden det nye album udkom. Det var herfra de fleste numre blev spillet, og det var tydeligt nok også herfra, der ikke var blevet lyttet så meget, for det var da få numre, som hele publikums røster kunne støtte op om. Ikke desto mindre var stemningen på det højeste, og alle lagde sig helhjertet ind i koncerten, både publikum og band.

 &nbspStemningen var netop, hvad undertegnede fokuserede mest på til koncerten, og også i høj grad, hvad der frygtedes mest under listen af potentiale mangler. Eftersom sidste album, ZITLITES&nbspet utroligt stemningsfyldt album, kunne man sagtens frygte, at dette kunne få katastrofal indflydelse på koncerten. Ikke kun i tilfælde af, at bandet ikke ville være i stand til at genskabe stemningen, men ligeså meget fordi, at en koncert, og især så stemningsfyldt én som denne, kræver ligeså meget af publikum, som den gør af bandet. Det må siges, at Kashmir klarede sig udover mine forventninger. Men kun en måned efter ZITILITES udgivelse, mangler der altså stadig en god del af kommunikationen mellem band og publikum. Derfor ryger koncerten desværre en stjerne ned. Det er dog et meget lille minus, som er meget let at overse, måske især hvis man selv kender ZITILITES godt. Én ting er sikkert. Kashmirs koncerter vil fremover blive bedre og bedre. Og jeg selv glæder mig i høj grad til at se dem om et par måneder på Roskilde.

 &nbspNedenunder vil i kunne finde settet fra koncerten, opsat i den rækkefølge min fordrukne og omrystede hjerne nu kan huske.  Connerys anmeldelse af "ZITILITES" kan læses her.

Set:

the new gold

Ruby Over Diamond

Rocket Brothers

Ramparts

Surfing the warm industry

Melpomene

In the sand

Petite Machine

Lampshade

Kiss me Goodbye

The Push

Big Fresh

Mom In Love, Daddy In Space

Ekstra numre:

The Aftermath

Small Poems of Old Friend

Miss You
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce