Connery

Kapitalismen: En kærlighedshistorie

Michael Moore er tilbage med en ny opsigtsvækkende film. Denne gang sporer han verdensøkonomiens kollaps tilbage til Ronald Reagan, der i 1980'erne lukkede investeringsselskaberne ind i Det Hvide Hus. Lige siden er amerikanerne blevet hjernevasket til at tro, at kapitalismen er et mirakel, men er befolkningen blevet holdt for nar?

5 ud af 6 stjerner
"Greed, for lack of a better word, is good. Greed is right, greed works."

- Citat: Gordon Gekko, "Wall Street".
SF Film - Kapitalismen: En kærlighedshistorie SF Film

Hvad er kapitalisme?

Kapitalisme refererer typisk til et økonomisk og socialt system i hvilket ejendomsretten til produktionsmidlerne (kapitalen) er privat og hvor arbejdskraft, goder og kapital handles i et marked. Overskuddet fra produktionen fordeles til ejere og investorer (kapitalister), mens det enkelte individ ejer sin egen arbejdskraft, som han derfor kan sælge til en arbejdsgiver. Ofte bruges kapitalisme synonymt med liberalisme, der imidlertid er den politiske ideologi, der søger at fremme kapitalismen.

På overfladen lyder det jo rigtig fornuftigt. Men efter at kapitalismen er blevet indført i USA er skellet mellem rig og fattig kun vokset.

ANNONCE
SF Film - Kapitalismen: En kærlighedshistorie SF Film
”Kapitalismen: En kærlighedshistorie” handler om, hvad der startede hele kollapset og hvordan det kunne ende så galt. Undervejs møder man både nogle af synderne og nogle af de helt almindelige mennesker, der er blevet ofre for krisen. Folk der har mistet deres arbejde og må gå fra hus og hjem. Moore beskylder blandt andre børsmæglerne på Wall Street, for at være griske og at det har medført en del af kollapset.
ANNONCE
Han antyder også kraftigt, at det hele startede da marionetdukke præsidenten Ronald Reagan tilbage i 80’erne lod investeringsselskaberne få indflydelse i Det Hvide Hus.
SF Film - Kapitalismen: En kærlighedshistorie SF Film

”Kapitalismen: En kærlighedshistorie” er en film, der bliver siddende i kroppen længe efter, man forlader biografen. Den påvirker dig, hvilket jeg måtte sande da det gik op for mig at mit efterfølgende dvd indkøb bestod af: ”Wall Street”, ”Sicko”, ”En ubekvemt sandhed” og ”Alle præsidentens mænd”.

ANNONCE
Helt uden at tænke over det, var jeg gået efter film, der har forbindelse til Moores film.
Jeg havde ganske enkelt en underbevidst trang til at opsøge sandheden.
SF Film - Kapitalismen: En kærlighedshistorie SF Film
Jeg oplevede personligt finanskrisens konsekvenser, da jeg i sommers besøgte Nashville i USA.  Jeg havde fået af vide, at det var en by med gang i den, og at der var glade mennesker over alt på de mange barer der pryder gade billedet. Men da mine to venner og jeg ankom og bevægede os ned af hovedgaden, var det som at gå i en spøgelsesby. Der var næsten ingen mennesker på gaden og der overhovedet ingen kunder på barerne.
ANNONCE
Jeg kiggede ind i den verdens berømte Coyote Ugly. En kæmpe bar, omkring 125 meter lang. Der sad 3 stamkunder og så stod der en kvindelig bartender oppe på baren og dansede. Det var det. Vi spurgte dørmanden, hvorfor der ingen mennesker var i byen. Han svarede at det var finanskrisen. Folk bliver simpelthen væk. Det var en uhyggelig oplevelse. En hel by var så godt som død.
ANNONCE
SF Film - Kapitalismen: En kærlighedshistorie SF Film
Michael Moore er en dygtig filmmager og ”Kapitalismen: En kærlighedshistorie” er en meget vel tilrettelagt film. Til tider er den sørgeligere end ”Titanic”, morsommere end ”Yes Man” og mere nervepirrende end alle ”Saw” filmene tilsammen. Moore har os lige, hvor han vil have os, men man føler sig ikke manipuleret med, som det før har været tilfældet med nogle af hans film.
ANNONCE
Måske er Moore bare blevet mere udspekuleret med tiden eller også fortæller filmen blot sandheden?
SF Film - Kapitalismen: En kærlighedshistorie SF Film
Desværre er Moore også blevet et offer for sin egen succes. Mange af de børsmæglere og politikere Moore forsøger at interviewe undervejs, griner blot af ham og går videre. Michael Moores person er blevet reduceret til en cirkus klovn for dem.
ANNONCE
Ikke desto mindre har han stadig rigtig meget magt via hans dokumentarfilm og ”Kapitalismen: En kærlighedshistorie” er en både underholdende og tankevækkende film, om et ellers meget tørt emne, der bliver forklaret så alle kan være med. Hatten af for det.
ANNONCE
SF Film - Kapitalismen: En kærlighedshistorie SF Film
Alle burde tvangsindlægges til at se denne film, ikke mindst amerikanerne. Michael Moores budskab er nemlig meget enkelt. Kapitalisme er ondt, demokrati er godt og hvis vi står sammen, står vi meget stærkere. Hvis blot vi ville lade os inspirere af budskabet og lytte til Moores afsluttende bøn om hjælp, kunne vi så redde den økonomiske verdens situation?
ANNONCE
Det er en interessant tanke og jeg sad personligt og ønskede, at jeg kunne ringe til Moore og sige: ”Jeg er på Michael! Hvordan kan jeg hjælpe?” For noget må der gøres, det står klart.
Kapitalismen: En kærlighedshistorie
Teknisk information:
Original titel: Capitalism: A Love Story
Dansk title: Kapitalismen: En kærlighedshistorie
USA, 2009
Instruktør: Michael Moore
Medv: Michael Moore, George W. Bush, Ronald Reagan, Barack Obama, Arnold Schwarzenegger, John McCain og Sarah Palin
Genre: Dokumentar
Billedformat: 1.77:1
Lyd: Dolby Digital
Længde: 127 min.
Premiere dato: 20. november 2009
Biodistributør: SF-Film
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce